Varde

Weekendturnering i Varde

Lars B. Agger fik en delt førstepræmie, da han i weekenden repræsenterede Skive Skakklub ved weekendturneringen i Varde, der havde samlet 24 deltagere.

Lars var med i basis 1, turneringens tredjestærkeste gruppe. Her blev det fredag aften til gevinst med hvid over Jan Schou Jørgensen, Varde (1680). Knap så godt gik det lørdag, hvor Lars først tabte med hvid til Ove Matras, Faaborg (1785), hvorpå han spillede remis med sort mod Niels Peter Nissen, Varde (1705). Søndag var der imidlertid bedre gang i brikkerne, da Lars først vandt med hvid over Asger Hvide Olesen, Tønder (1729) og dernæst vandt med sort over Allan Toftegaard Christensen, Skørping (1757).
Lars fik dermed 3½ point og delte førstepladsen med Ove Matras. Resultatet kastede 23 ratingpoints af sig, og Lars har nu 1814. Mester 1 blev sikkert vundet af Sydøstfyns Thomas Jepsen med 4 p.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *