Skoleskak på Skivehus Skole
Lørdag den 4. februar var der skoleskakturnering hos os med 35 deltagere. Fra klubben deltog 6 juniorer.
Emma Aroca Manteca, Marius Karlsen og Michail Ustenko var alle tre rykket en pulje op fra nybegynder til let øvet. De havde nogle gode kampe og kom fra turneringen med fine midterplaceringer.
Esben Brunsgaard deltog i mellem øvet. Da der i de øverste grupper var knap så mange tilmeldte, var mellem øvet, øvet og rutineret slået sammen. Esben vandt flere kampe og klarede sig flot i det hårde felt.
Eskild Overlade Larsen og Emma Nielsen er ved at være nogle garvede rotter, og derfor deltog de i rutineret. Emma var bedst kørende på dagen og vandt alle kampe og fik første pladsen i rutineret. Eskild vandt 3 kampe ud af 5.
Alt i alt en hyggelig turnering, hvor der var liv på skolen, rift om herlighederne i kiosken og gang i brikkerne på brættet.