Fusk og fastelavnsboller i Skørping

Skørping 1 2½ – 5½ Skive 1

Peter Mikkelsen 0 – 1 Claes Løfgren

Richard Lilja 1 – 0 Phillip Nielsen

Jacob Fog 0 – 1 Jørn Hvid

Jon Johnsen 0 – 1 Claus Støvring

Johannes Struijk 0 – 1 Michael Glibstrup

Niels Chr. Davidsen 1 – 0 Oleh Sivachenko

Jørgen Schacht 0 – 1 Per Nielsen

Brian Sørensen ½ – ½ Lars Agger

Vore venlige værter i Skørping bød på kaffe og fastelavnsboller ad libitum – men det formildede langtfra de sultne Skiveløver!

Claus’ modstander havde sendt sin springer afsted på langfart til et bonderov helt nede på a7. Det lykkedes i første omgang, og springeren var næsten nået hjem igen med sit bytte, da den faldt som offer for en slem binding – og så opgav føreren af de hvide brikker.

Michaels parti gjorde mig en overgang temmelig bekymret – var der virkelig tilstrækkeligt angreb for den ofrede officer? Men modstanderen fandt ikke de bedste forsvarsressourcer, og hans stilling smuldrede efterhånden som Michaels resterende styrker invaderede den.

Phillip eksperimenterede med sin skandinaviske åbning, der udviklede sig ganske usædvanligt. Men stillingen var nogenlunde udlignet, da Phillip undervurderede et bondefremstød som gav modstanderen L+S mod T samtidig med at Phillips bondestilling blev ødelagt, og slutspillet var håbløst.

Jørns modstander forsvarede sig med Moderne Benoni, og kampen stod mellem Jørns fremstød i centrum og det sorte modspil på damefløjen. Modstanderen forsøgte at gendrive den hvide e-bondes fremmarch med et officersoffer – det var vist tænkt som midlertidigt, men viste sig omgående at blive særdeles permanent, og så opgav sort.

I mit eget parti var mit hvide løberpar lidt mere aktivt placeret end min modstanders, og med små nålestiksoperationer på begge fløje og og lidt mere terræn kunne jeg gøre tilværelsen besværlig for ham. Sort forsøgte at komme til angreb ved at støde frem med bønderne foran kongen, men overså en taktisk vending som i løbet af få træk gav mig hele 4 merbønder og udsigt til et let vundet slutspil.

I Olehs parti var der opstået en meget lukket stilling, og Oleh forsøgte at puste liv i stillingen til sin fordel ved at ofre en officer for to bønder. Men modstanderen manøvrerede tålmodigt og fik efterhånden gjort overvægten gældende.

Per havde gode udsigter til et succesrigt kongeangreb, da modstanderen i desperation ofrede en officer for modspil. Men der var ikke nok i det, og Per var i fuld gang med at stabilisere fordelen da modstanderen håbefuldt fyrede sin sidste patron af – et optimistisk dronningoffer, som Per dog også køligt afviste og vandt.

Lars’ lukkede sicilianer udviklede sig som en lang manøvrekamp, hvor modstanderen efterhånden fik overtaget og vandt en kvalitet. Men i form af en fribonde og en stærk springer fik Lars dog tilstrækkelig erstatning til at holde remisen i slutspillet.
Inden kampen var vi jo kun ½ p. efter Viborg, som imidlertid havde den grovhed at massakrere vores 2. hold og dermed øge forspringet til 2½ p. Hvis de fremturer på den måde bliver vi jo simpelthen nødt til at lammetæve dem i sidste runde!