Politiken Cup

Politiken Cup 5. runde

Rasmus Thøgersen (2152) havde sort i et vildt parti mod GM Jens Kristiansen, Bornholm (2432), som kunne være gået til begge sider men sluttede remis efter at stormesteren tog en evigskak. Største missede hvide chance var 29.Dh6, hvor sort enten går mat eller mister meget materiale i forsøget på at undgå det. Største missede sorte chance var 35.-,Sd2 der parerer hvids angreb og gør det svært at stoppe fribønderne i b og c-linjen. Partiet kan spilles igennem via nedenstående link:
Kristiansen-Thøgersen

Partiet mellem Viborg Skakklubs nuværende og forhenværende formand blev som ventet et vildt parti. Claus Rossen, Viborg (2146) forsøgte med hvid at blæse Morten Vigh Fabrin (1976) omkuld med 18. f4, men det hårde angrebsforsøg gav bagslag og Morten kunne slå kontra.

Stillingen efter Claus har spillet 18.f4. Partiet kan spilles igennem her.

Thomas Thybo (1826) kom som sort nogenlunde fra åbningen mod Lars Åström, SVE (2097), men hans stilling var lidt passiv. Det blev gradvist værre, som partiet skred frem, og i træk 34 lavede han desværre den afgørende fejl.

Lars Foldager Pedersen (1763) spillede med hvid remis mod Eric Brøndum, K41 (2071). Ingen af spillerne havde store fordele undervejs, men i slutstillingen efter 26 træk har hvid en lille fordel. Ratingtallene taget i betragtning er det dog forståeligt, at Lars vælger at modtage remistilbudet.

Sjette runde ser således ud for de fire fra Skive:

  • Rasmus Thøgersen (2152) – Jon Machlik, NOR (1973)
  • Morten Vigh Fabrin (1976) – Dennis Jørgensen, ØBRO (2230)
  • Thomas Thybo (1826) – Thore N. Jensen, Nørrebro Skakklub (1939)
  • Jacob Abildlund Brorsen, BMS (2077) – Lars Foldager Pedersen (1763)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *