DM i Skoleskak
Bronze til Philip Nielsen ved DM i Skoleskak!
Philip Nielsen blev nummer 3 i C-gruppen med 5½ point af 8 mulige og en bedre korrektion end Elias Jacobsen fra Odense. Guldet gik til Paulius Meskenas fra Køge med 7½ og sølvet til Simon Ehrenreich fra Hinnerup med 7. Det var samtidig de to eneste, som besejrede Philip. At fire af gevinsterne kom mod nr. 5, 8, 9 og 11 i den samlede stilling understreger, at Philip måtte kæmpe for medaljen.
Marius Bøss Sørensen blev i samme gruppe nummer 6 med 5 point. Også han havde undervejs “fornøjelsen” af Paulius. I 4. runde blev det til et lokalopgør mod Frederikke Amalie Meyer Eriksen, der lige som Marius går på Vestfjendsskolen. Marius trak sig sejrrigt ud af opgøret, men Frederikke vandt 3 andre partier. De 3 point rakte noget usædvanligt kun til en placering som nummer 26 ud af 30 deltagere.
I B-gruppen sluttede Jakob Schultz Svenningsen som nummer 8 med 3½ point.
Emma Nielsen havde en rigtig svær turnering i E-gruppen og blev 47 ud af 48 deltagere med 1½ point.
Heller ikke i A-gruppen gik det vores vej Signe Sofie Bøss Sørensen blev 6 af 7 med 3 af 7. Endnu værre gik det for Birgitte Brunsgaard Jacobsen, som slet ikke kun få spillet til at fungere og sluttede sidst med 1 point.
I D-gruppen deltog Katrine Dalsgaard fra Vestfjendsskolen. Hun har tidligere deltaget i klubbens juniortræning, men i øjeblikket nøjes hun med træningen i Vestfjends. Det blev til 2½ point af 8 mulige og en 42. plads ud af 47 deltagere. …