Mesterrækken

Holdkampe Mesterrækken: Skive II – Ringkøbing

I holdturneringen i mesterrækken skulle Skive 2 og Ringkøbing mødes i 2. runde søndag den 17. november, men Ringkøbing anmodede om at flytte kampen to dage til tirsdag aften, da de havde svært ved at stille hold om søndagen. Forslaget blev imødekommet, og det betød, at Ringkøbing kunne stille op i stærkeste opstilling, mens vi havde et par afbud på.

Bedømt ud fra ratingtallene var Skive favoritter på samtlige brætter og skulle i følge dette vinde matchen 5,5 -2,5. Men, men – et er hvad kolde computere kan regne ud, noget andet er når folk af kød og blod sidder over for hinanden.
På 2. bræt havde undertegnede hvid mod Martin Winding Ditlevsen. Han trak meget hurtigt, så jeg ud over at hente kaffe næsten ikke fik megen tid til at se, hvad der skete på de andre brætter. Og da han tilmed angreb med g- og h-bonden så havde jeg mere en nok at gøre med at holde paraderne oppe. Jeg nåede dog at se, at det så fornuftigt ud rundt omkring. Lars Agger havde vanen tro kastet dronningen ind i et angreb på Felix Anton Anderssons kongestilling på bræt 7.
På bræt 4. kom Mirsad Subasic hurtigt over i et tårnslutsil, som endte med at blive remis. Flere endte i tårnslutspil, men skivefolkene endte hver gang med at trække det længste strå. Mit eget parti endte også med, at min modstander forblødte på de 64 felter og sad tilbage med en officer mindre i et tabt slutspil.
Slutresultatet blev, at vi vandt med 7½ – ½. Enkeltresultaterne med Skive nævnt først blev:

Oleh Sivachenko – Johannes Christensen 1 – 0
Knud Peder Jensen – Martin Winding Ditlevsen 1 – 0
Emil Diderichsen – Arne Christensen 1 – 0
Mirsad Subasic – Knud Erik Pedersen ½ – ½
Frode Meldgaard – Gert Søgaard Kristensen 1 – 0
Jan Pedersen – Søren Krøjgaard 1 – 0
Lars Agger – Felix Anton Andersson 1 – 0
Egon Frandsen – Knud Erik Søgård Jensen 1 – 0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *