Ungdoms DM
Ungdoms DM er ovre for den gang. Bortset fra nogle tekniske udfordringer, forløb turneringen godt, og vores 4 udsendte havde en god tur. Hver 5. deltager var en pige, hvilket er første gang til en åben turnering, så Skive har bidraget godt til den gode pige-statistik. Rent spille mæssigt tager Emma Nielsen og Birgitte Brunsgaard Jacobsen tilfredse hjem med mange nye rating point, medens Phillip Nielsen og Signe Sofie Bøss Sørensen gerne vil glemme turneringen hurtigst muligt, da de begge måtte lægge en del rating i Køge. Nogle gange går det op andre gange ned.
U10: Emma Nielsen, 3/7, +60 ratingpoint U14: Phillip Nielsen 1,5/5, -51 ratingpoint U19: Birgitte Brunsgaard Jacobsen, 3/5 (delt 3. plads), +54 ratingpoint U19: Signe Sofie Bøss Sørensen, 1/5, -56 ratingpoint
Medrejsende Camilla og Frits Nielsen rapportager fra andendagen kan læses herunder.
U-10
5. runde. Emma mod Kathrine Lindegaard Bruntse (1000) Det var en lang kamp, hvor Emma tabte.
6. runde. Emma mod Anna Sofie Li (1000) Emma spillede en god åbning og vandt en overlegen sejr i træk 16, fordi modstanderen overså en skak-mat.
7. runde. Emma mod Mallie Stage-Steffensen (845) Emma var træt og mistede sin dronning. Emma tabte kampen.
U-14
4. runde. Phillip mod Lukas Iskos (1724)
Det startede i en sicilianer, som Phillip slap lidt uheldigt ud af, fordi Lukas fik pres mod Phillips kongestilling, så rollerne fordelte sig hurtigt. Lukas var offensiv og Phillip defensiv. Det endte med at blive et langt og tæt spil, men til sidst overså Phillip en taktik, der kostede en kvalitet. Phillip tabte kampen.
5. runde. Phillip mod Mikkel Binh Løftgaard (1632) Phillip kom i en klar gevinst-stilling, men det gik for hurtigt, og pludselig blev Phillip sat mat.
U-19
4. runde. Birgitte mod Oliver Gabrielsen (1106) Oliver overså en gaffel i starten af midtspillet og gav senere op, da han kom til at sætte en officer i slag.
4. runde. Signe mod Jenith Easwaralingam (1708) Kampen var lige både i åbningen og midtspillet. Til sidst endte Jenith med at vinde nogle bønder og fik byttet brikker af, så han stod bedst. Signe tabte kampen
U-19
5.runde. Birgitte mod Nicolai Kistrup (2134) Birgitte lagde fint ud, og storfavoritten Nicolai Kistrup brugte meget tid i åbningen. Pludselig laver Birgitte en ordentlig brøler og taber dronningen og giver op.
5. runde. Signe Sofie mod Nicklas Alexander Winther-Jørgensen (1450) Modstanderen får tidligt et hul i kongenlinjen. Desværre formår Signe ikke at udnytte det. På et tidspunkt har hun mulighed for evigsskak, men efter to skakker vælger hun at satse på sejren. Desværre vender spillet og hun taber en bonde og senere partiet.