Stormesterskalp til holdkaptajnen

SKIVE 1 2 1/2 – 5 1/2 AALBORG 1

Claus Støvring 1 – 0 Henrik Danielsen
Phillip Nielsen 0 – 1 Edgar Parra
Henrik Smedemark 0 – 1 Sune Kovshøj
Claes Løfgren 1/2 – 1/2 Jacob Würtz
Per Nielsen 0 – 1 Elena Steffensen
Jørn Hvid 1/2 – 1/2 Bjarne Sønderstrup
Morten Fabrin 1/2 – 1/2 Christian V. Nielsen
Knud Peder Jensen 0 – 1 Svend Ole Poulsen

Som resultaterne flaskede sig i foregående sæson skulle Skives førstehold, efter den nye divisionsordning, i år forsøge sig i 1. division – og vi fik minsandten straks kærligheden at føle: Allerede i 1. runde mødte vi et hold der stillede op med såvel en stormester som en tidligere Danmarksmester! Så vi fik hurtigt hænderne fulde.
Per lagde sit parti meget aggressivt an og angreb med bønderne på kongefløjen inden rokaden – men det gav bagslag, da hans modstander udnyttede de opståede svagheder, bragte kongen i forlegenhed og vandt en officer.
En overgang så det ud som om Jørn havde angreb – han havde ofret en bonde for et udviklingsforspring, og den sorte konge befandt sig i en lidt prekær situation. Men sort red stormen af ved at ofre bonden tilbage, stillingen blev udlignet, og Jørn modtog det fremsatte remistilbud.
Lidt på samme måde udviklede mit eget parti sig – jeg havde spillet roligt og opnået en vis terrænovervægt, men der var ikke rigtig nogen svagheder at rette skytset mod, og sort gik i rette øjeblik til modangreb. Stillingen blev udlignet, og da tiden var ved at være knap betænkte jeg mig ikke længe da sort tilbød remis.
Men nu syntes Claus at der skulle andre boller på suppen! Han havde spillet uforfærdet på angreb mod stormesteren, og selv om Claus’ dame tilsyneladende kun udgjorde en enmandshær tog hvid for let på det. Efter Claus’ 26. – De1+ var denne stilling opstået:

Her var hvids eneste mulighed 27. Kc2, selv om sort så også efter 27. – Sc5 er ovenpå. Men hvid trak 27.Dd1? og så gjorde Claus det straks af med ham: 27. – Lxb2+!
28. Kc2 Dc3+! og hvid opgav – for efter 29.Kb1 La3! går han mat! Vi må nok til at udvise endnu større respekt for holdkaptajnen, der pt. kan bryste sig af en præstationsrating på 3337…
Henrik var bagud med et helt tårn, men til gengæld voldte et par forbundne fribønder i centrum modstanderen en del hovedbrud. Efterhånden blev Henriks konge dog presset tilbage, og ved udsigt til mat på bageste række måtte han opgive.
Knud Peder havde fået fordel og en merbonde, men tiden trykkede, og i det sidste træk før tidkontrollen ved træk 40 overså han en trussel der kostede en officer og partiet. Bare ærgerligt.
Phillips modstander havde omhyggeligt nurset en minimal fordel igennem til slutspillet, og den udmøntede sig i først en merbonde og siden en kvalitet. Endnu var udfaldet ikke klart, for Phillips stilling var solid og springeren holdt længe tårnet stangen – men til sidst fandt modstanderen en manøvre som bragte Phillip i træktvang, og så faldt stillingen sammen.
Sidste mand var Morten, som trods en merbonde i tårnslutspillet havde store problemer – for modstanderen havde den farligste fribonde og kunne vist ved rigtigt spil have afgjort kampen. Men han tøvede, den farlige bonde blev byttet af, og til sidst var det Morten som forsøgte at vinde med den sidste bonde i h-linjen. Men her forsvarede hvid sig godt, og remis blev det.