Ringkøbing Weekend EMT
Lars Schøning holdt fast i førstepladsen i den næstbedste gruppe, da Ringkøbing Weekend-EMT søndag sluttede med runde 4 og 5.
Lars spillede i 4. runde remis med hvid mod Bent Bojsen, Gråsten (1834), hvorefter han vandt på walk-over i sidste runde, da den anden Skive-spiller, Lars B. Agger, desværre måtte trække sig fra de to sidste runder på grund af sygdom.
Lars sluttede dermed på 4½ point – et helt point foran Bent Bojsen – og selv om partiet mod Agger ikke rates, stiger Schøning 29 i rating, så det nye tal er 1948.
Lars Agger blev stående på 1 point i 3 partier, hvilket fik ratingtallet til at falde en smule fra 1791 til 1782.
Mestergruppen blev sikkert vundet af Thomas Jepsen fra Sydøstfyn med 4 af 5.