NM i Pigeskak – 3. runde
For at få noget af frustrationen efter partiet i anden runde ud af kroppen dikterede far Morten en gåtur. Selvom det var køligt, accepterede Signe Sofie, som det ses af billedet, ordren.
Gåturen og den friske luft så ud til at have virket. I hvert tilfælde kom hun klart bedst fra åbningen med sort mod svenske Alva Sörensen (1313). Det blev Sveshnikov-variaten i siciliansk og efter hvids niende træk opstod nedenstående stilling.
Herefter måtte hun dog arbejde en del for at få kørt sejren i hus, da hvid i det senere fremkomne slutspil forsvarede sig godt og fik opstillet en mur, hvor det ikke var sådan at komme videre. Signe Sofie fortsatte dog med at presse på, og til sidste opstod der sprækker i forsvaret, som hun udnyttede fint. Dermed var turneringens første sejr i hus. Efter partiet blev det gennemgået sammen med pigelandstræner Peter Grove.
I 4. runde står den på hvid mod Elsa Wass, Sverige (1357)