Åbent hus for unge og børn
Vi havde besøg af nogle søde og dygtige børn til vores åbent hus. Efter et lille lynkursus ved tavlen og en lille træningskamp, var børnene klar til at komme på skakløb med skakopgaver, som pga. dårligt vejr var rykket indendørs. Børnene gik til løbet med god energi, og Frits og Agger stod klar til hjælpe med opgaverne.
Efter løbet var der sodavand og kage, inden den lille lynturnering begyndte, hvor børnene lærte at bruge skakuret og spillede mod hinanden.
Dagen blev afsluttet med stikbold og babyskak. Unge Mads sprang dog stikbolden over, da han hellere ville udfordre Phillip i et parti skak.