1. holdet satte turbo på

AALBORG 2 1 1/2 – 6 1/2 SKIVE 1
Chr. Volmer Nielsen 0 – 1 Claes Løfgren
Johann Stanislaus 0 – 1 Phillip Nielsen
Ture Jungberg Nielsen 1/2 – 1/2 Jørn Hvid
Shagen Djanian 0 – 1 Claus Støvring
Arne Fjordside 1/2 – 1/2 Per Nielsen
Hans Peter Rasmussen 1/2 – 1/2 Knud Peder Jensen
Simon Nørgaard 0 – 1 Emil Diderichsen
Yasin Shah 0 – 1 Morten Fabrin
Vi var startet hjemmefra i god tid – og godt for det! For lige som sidste år kneb det noget med at lokalisere Aalborgs hjemmebane. Men da det først var lykkedes var der ikke nogen tvivl om retningen.
Holdleder Per havde modtaget nogle afbud, men heldigvis var Morten kampklar. De to andre pladser udfyldte Emil og Knud Peder, så det gik desværre ud over 2. holdet.
Først færdig var Jørn, der modtog et remistilbud i en for mig at se uklar stilling. En udmærket beslutning, for rundt omkring var det allerede begyndt at se lovende ud.
Phillips modstander befandt sig tydeligvis på ukendt grund i åbningen, og allerede efter 15 træk havde han blot det samme antal minutter tilbage af sin betænkningstid. Phillip stod endda bedst, trængte ind i stillingen og sikrede sig et let vundet slutspil.
Emil spillede hvid i Skandinavisk, og modstanderen lagde hårdt ud med at rokere langt, velsagtens i forhåbning om et angreb mod Emils korte rokadestilling. Det blev der nu aldrig noget af, for Emils angreb på damefløjen var hurtigst, og da den sorte dame oven i købet gik på bonderov på samme fløj åbnede hun dermed en 4-sporet motorvej mod sin egen konge, hvilket Emil ikke undlod at benytte sig af.
Mortens modstander tøvede lidt længe med rokaden, og da Morten lagde an til at åbne centrum gik hvid lidt i panik og forsøgte nogle unyttige bondefremstød. Han nåede at få rokeret, men begge Mortens tårne nåede frem til 2. række, og da både springer og dame også viste stor interesse for den hvide kongestilling faldt den hurtigt sammen.
Per havde spillet afbytningsvarianten i dronninggambit, der ikke er så fredelig som den ser ud. Men sort passede på, og da de fleste lette officerer var blevet byttet af og stillingen forekom helt lige blev Pers remistilbud modtaget.
I Knud Peders parti varede det længe før det kom til egentlig kamp, for begge parter manøvrerede grundigt og omhyggeligt bag egne linjer. Men da stillingen omsider blev åbnet blev en masse officerer byttet af i en fart, og der opstod et helt lige slutspil.
Dagens mest dramatiske parti var Claus’. Modstanderen havde satset butikken og vundet en kvalitet, men kravet for at bevare den var at en strandet springer på a8 skulle reddes hjem… det lykkedes ad sære omveje, men i mellemtiden havde Claus opbygget et enormt bondecentrum som marcherede uimodståeligt fremad, og modstanderens sidste fortvivlede forsøg på at ændre kampens gang med et tårnoffer blev let afværget.
Selv havde jeg også fået fordel i en kongeinder og kunne omsætte den i kvalitetsgevinst. Belært af nylige smertelige erfaringer forhastede jeg mig ikke, men forsøgte at omsætte fordelen til gevinst uden at give sort chancer for modspil, og det lykkedes.
Med 16 p. indtager vi nu 2. pladsen i rækken efter Viborg med 17. Måske lurer et afgørende sidste runde-opgør mellem de to hold?!