Lige over i Herning

HERNING 1 4 – 4 SKIVE 1

Ole Mikkelsen 1 – 0 Claus Støvring
John Noe 1/2 – 1/2 Phillip Nielsen
Jesper Maul 0 – 1 Claes Løfgren
Klaus Christensen 1 – 0 Michael Glibstrup
Christian Dahl 0 – 1 Per Nielsen
Thorkild Nielsen 1 – 0 Morten Fabrin
Steen Juul 0 – 1 Vagnur Dam
Asbjørn Hven 1/2 – 1/2 Frode Meldgaard

Claus stod lidt trykket efter åbningen og forsøgte at skaffe sig modspil med et kvalitetsoffer. Men der var ikke rigtig noget i det, og modstanderen afviklede tålmodigt til et let vundet slutspil.
I Phillips parti kunne ingen af parterne mønstre den store kamplyst, og efter 16 træk blev der på Herningspillerens initiativ røget fredspibe i en ganske lige stilling.
Anderledes aggressivt indstillet var Pers modstander, som forsøgte sig med Albins modgambit og lang rokade. Men Per lod sig ikke skræmme, og det viste sig snart at hans angreb var det farligste. Et springeroffer åbnede linjerne mod den sorte kongestilling, og ved udsigten til massiv indtrængning af hvide styrker opgav sort.
Åbningen i Michaels parti blev en slags hollandsk Stonewall med vor mand på den sorte side, men hvid fik et farligt initiativ på dronningefløjen. Det gav først en kvalitetsgevinst, og siden faldt Michaels stilling helt sammen.
Morten spillede med sort Benoni, men som det undertiden sker kunne hvid bryde igennem i centrum med e4-e5 inden sort fik etableret modspil på dronningfløjen, og den sorte stilling faldt sammen.
Frodes parti begyndte tilsyneladende fredeligt med dronningafbytning allerede i åbningen, og trods Frodes forsøg på at puste liv i partiet fortsatte afbytningerne gennem midtspillet, uden at der var meget på færde. Først til allersidst blev der lidt uro på brættet da begge parter fik en ny dame – men de nykårede majestæter blev også byttet af, og så var der ingen vej uden om remisen.
Vagnur havde sat Steen under pres og vundet en bonde – men stillingen var lukket, og det var ikke let at se et gennembrud. Med tålmodige manøvrer fik Vagnur dog åbnet en linje for sit tårn der trængte ind og skabte ravage i baglandet, og så kunne sort ikke længere holde sammen på stillingen.
Mit eget parti blev dagens længste – vi manøvrerede begge omhyggeligt i midtspillet og stillingen var længe lige, men efterhånden fik min modstander et lidt bekymrende initiativ. Kort før træk 40 overså han imidlertid et farligt modstød, og jeg kunne afvikle til et tårnslutspil med merbonde. Det kunne sort nok godt have holdt, men han fandt ikke den præcise vej, og jeg kunne med et par forbundne fribønder afgøre kampen.