C-rækken

Holdkamp, Skive 6 – Kjellerup 3: 2½ – 1½

Der var ikke meget junior over junior-holdet (Skive 6) torsdag aften mod Kjelleup 3. Pigerne havde meldt afbud på forhånd, og Marius kom hjem fra skole med feber.

Med en times varsel trådte Torben Thøgersen til som reserve for tredje gang i denne runde, så holdet bestod af Morten Sørensen (1535), Torben Thøgersen (1321), holdets junior Jakob Schultz Svenningsen (1000) og Martin Bisgaard (1039).
Først færdig var Martin på fjerdebrættet. Martin gik behårdt til angreb og kørte en flot sejr hjem over Søren Schmidt (1000). Dernæst blev Jakob færdig. Han mødte en af Kjellerups juniorer, Jacob Kindt Nielsen (1093). Nede med en bonde kom vores Jakob desværre til at sætte sine to tårne på samme diagonal, hvilket kostede en kvalitet og senere partiet.
På andetbrættet fandt Torben Thøgersen ingen huller I Erik Munks (1197) stilling, og der blev byttet af til en remis.
Sidst færdig var jeg mod Frede Hvam (1112). Efter 14 træk fik jeg min bonde ned på f7 og vandt en kvalitet og en bonde på det. Men herefter forsvarede Frede Hvam sig rigtig godt, og jeg måtte virkelig arbejde og passe på fejl, inden sejren blev hentet hjem.
Der er nu lagt op til en meget spændende finale tirsdag den 1. marts i Holstebro. 3 hold har mulighed for førstepladsen. Skive 6 fører med 14 point og lige efter kommer Holstebro 3 med 12½ point og Vorgod 2 med 12 point. Vi møder Holstebro 3, og skal vi være sikker på gruppesejr, kræver det en 2½-1½ sejr. Med minde vi bliver ramt af sygdom, så stiller vi i yngste opstilling til gruppefinalen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *