Holdkamp Holstebro 1-Skive 3, 4½ – 3½
I 5. runde mødte Skive 3 op i Holstebro fulde af forhåbninger og klar til at kæmpe. Dette selvom holdet samlet set havde en forventet score på 0,87. Hele 3½ points blev det dog til, det sidste halve kom fra undertegnede efter 4½ times koncentreret spil. Jeg vil derfor gerne på forhånd undskylde for det meget mangelfulde referat.
Rolf Didsrichsen spillede førstebræt mod Erling Høiberg. Med en rating forskel på over 500 så det allerede fra starten hårdt ud for Rolf, men med et solidt åbningsspil, et godt midtspil kæmpede Rolf sig til et halvt point. Rolf havde en forventet scorer på 0,03!
Michael Ankersen spillede andetbræt mod Peter Husted. Her var rating forskellen ikke lige så stor, men blot på 471 rating point. Det skulle også vide sig hårdt for Michael, da han efter et nogenlunde solidt åbnings- og midtspil gik galt i byen, og tabte partier.
Poul Hempler spillede trejdebræt mod Thorkild Borup Nielsen, her var rating forskellen på hele 528 rating point. Men det tænkte Poul ikke sønderligt meget over, for da han efter et par timeres spil rejste sig og gik fra bordet havde han taget et halvt point med sig. Det ser ikke ud til at Poul er til at stoppe!
Laurits Gorm Dahl spillede mod Jacob Nygaard, der blot havde et par hundrede rating point mere end ham. Efter en meget passiv åbning fik Laurits åbnet spillet, og tvunget et par gode afbytninger. Dog går han i en fælde og må se sig nede med 2 bønder. Dette spiller Jacob til et slutspil, som ender med springer og 3 bønder mod løber og 1 bonde, men i det 50. træk begår han en fejl, som koster en bonde og nu kan Laurits holde den sidste bonde med samlet kraft fra kongen og løberen. Efter 4½ times spil ofrer Jacob sin springer for bonden i et sidste forsøg, men det holdes nemt til en remis.
Philip Nielsen spillede mod Jacob Jacobsen også med et par hundrede rating point mere. Phillip overrasker som altid og spiller helt igennem et fantastisk strategisk spil, som ender ud i en klar sejr.
Som far så søn hedder ordsproget, men her var det lige omvendt. Frits Nielsen spillede mod Keld Johnny Olsen og kom ud i et slutspil, hvor han havde fået byttet en to bønder for en springer. Det skulle dog ikke vise sig nødvendigt for Frits at skulle spille spillet færdigt, da hans modstander fuldstændigt optaget af spillet glemte tiden.
Jens Knattrup spillede mod Kim Schmidt. Denne kamp var klart favorable til Kims side, men Jens gav ikke op uden kamp. Og kæmpet blev der. Dog måtte Jens efter ca. 3 timers spil opgive partiet.
Jakob Schultz Svenningsen spillede mod Heine Svane, og måtte efter en mislykket åbning og et kort midtspil opgive at hive point hjem til Skive.
