U-16 OL for hold
Det danske hold med Jesper Thybo og Rasmus Thøgersen havde det svært ved Ungdoms OL i skak. Holdet var seedet 23 og sluttede som nummer 27 efter to sejre, 3 uafgjorte og 5 nederlag. Jesper blev holdets topscorer med 6 point af 10 mulige. Rasmus havde ikke sin bedste turnering med 3 point af 8 mulige.
I første runde blev det til et nederlag på 3½-½ mod fjerde seedede Serbien. Jesper stod for holdets point med en remis mod Novak Cabarkapa (2282), mens Ramus måtte se sig besejret af Kumic Filip (2230). Anden runde bød på en sejr en 3½ – ½ sejr over Libyen. Jesper vandt over Abdelalim Alarabi og Rasmus vandt over Mohamed Fellah. I tredje runde måtte holdet se sig besejret med 3 – 1 af et hold fra Istanbul. Jesper tabte til Cem Gundogan (2012), mens Rasmus måtte indkassere et nederlag mod Siar Yaran (1904). Fjerde runde blev endnu værre, da holdet måtte se Slovakiet B løbe med 3½ point. Jesper afværgede ægget med en remis mod Jergus Pechac (2081). Rasmus måtte ned mod Matej Sosovicka (2040). Femte runde blev ikke noget vendepunkt, da det kun lykkedes at hente 1½ mod Australien. Jesper vandt over Pasan Perera (1956), mens Rasmus sad over.
I Sjette runde kom danskerne lidt tilbage på sporet via 2 – 2 mod Tyrkiet C. Jesper vandt over Bahadir Ozen (1909) og Rasmus tabte til Ekim Benzetsel (1838). Også i syvende runde blev det til uafgjort. Denne gang mod Sydafrika B. Jesper tabte til Waldo Van De Venter (1914) mens Rasmus vandt over Claudio Crismann Alessandro (1766). I ottende runde blev det endelig til turneringens anden sejr via 3 – 1 over Australien B. Jesper tabte til Ari Dale (2184), mens Rasmus vandt over Savithri Narenthran (1749). Niende runde gav et 2½ – 1½ nederlag til Malaysia. Jesper vandt over Yao Jie Cheong (1691), og Rasmus tabte til Elgin Lee Kah Meng (2000). Holdet sluttede af med 2 – 2 mod De Forenede Arabiske Emirater. Jesper vandt over Marshool Sultan (1756), mens Rasmus stod over.