Skive-spiller Nordisk Mester!
Jesper Thybo fra Skive Skakklub vandt sin aldersgruppe ved de nordiske mesterskaber i skoleskak i Reykjavik i Island med imponerende 5 point af 6 mulige. Jesper var med sit elotal på 2039 blot seedet 3, men det lod han sig ikke stoppe af i en turnering, hvor han spillede rigtig godt. Det blev til sejre over Anton Darnell, Sverige (1724), Oliver Aron Johannesson, Island (1988), Martin Percivaldi, Danmark (2061) og Kjell Hakon Lien, Norge (1899), mens det blev remis mod Lars Oskar Hauge, Norge (2181) og Axel Berlind, Sverige (1798). Nøgleopgørerne var sejren over Percivaldi, som med 2061 i elo var seedet 2, samt remisen mod Hauge, der var klar favorit med 2181 i elo. Sejren mod Percivaldi blev sikret på godt forsvarsspil et veltimet contrastød med de sorte brikker. I partiet mod Hauge så det en overgang ud til at Jesper med de hvide brikker ville vinde, men presset ebbede ud og partiet sluttede remis. I sidste runde skulle Jesper kun bruge en remis, da han ville have bedre korrektion end Hauge ved pointlighed, så der blev fornuftigt nok ikke taget unødige chancer. Medaljetagerne i gruppen blev:
Jesper Thybo, Danmark 5
Lars Oskar Hauge, Norge 5
Oliver Aron Johannesson, Island 3½