Mesterrækken

Skive er tilbage i Divisionsturneringen

På forhånd var oprykningen til 2. division en kendsgerning, men det fik ikke Skive 1 til at slippe foden fra gaspedalen ved den afsluttende runde i mesterklassen. Lemvig blev blæst ud, næsten ned i A-rækken, med lammende 7½-½. Flot spil over hele linjen, hvor fx Jørn Hvid underholdt med et tidligt og vovet officersoffer. Imponerende flot holdpræstation.
Det bliver spændende at følge holdet i næste sæson. Skive har før været oppe, men er desværre også hurtigt røget retur. Men med holdet 2011/2012 råder vi nu over en så god blanding af rutine og talent, at vi kan nære begrundet håb om for alvor at kunne etablere os som divisionsklub.
Skive 2 havde en lidt mindre heldig dag. 4-4 blev det mod Holstebro 2, – et resultat i underkanten af det forventede, og årsag til at holdet dalede ned på femtepladsen.
Topscorer for Skive 1 blev Claus Støvring med 6½/7, hvilket også betød topplacering på 9.hovedkreds’ topscorerliste, en liste hvor Skive 1 naturligt nok dominerer med bl.a. Flemming Kamstrup og Frode Melgård på 6/7.
Topscorer for Skive 2 blev Evan Thomsen med 5/6.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *