Klubturnering

Skive Efterårsturnering 2016

Skive Efterårsturnering 2016

40 deltagere sidder klar, når der på tirsdag tages fat på efterårets klubturnering.

Heraf er de 36 Skive Skakklubs egne medlemmer, mens de øvrige udgøres af et prøvemedlem, et enkeltmedlem af Dansk Skak Union og de to faste deltagere i klubturneringen udefra, Willy Bracht, Vestsalling, og Jan Thybo, Morsø.
Spillerne er delt op i fem grupper, der spiller alle mod alle.
I mesterklassen er syv af klubbens mesterspillere med sammen med oprykker Dim Buizer. Henrik Smedemark, som med 2124 er klubbens højestratede efter Rasmus Thøgersens klubskifte til Jetsmark, må nok finde sig i at sidde med favoritværdigheden. Størst spredning i forhold til rating er der i basis 1, hvor Flemming Kamstrup med 1906 i rating blandt andre skal dyste mod Marius Bøss Sørensen og Søren Agerbæk med henholdsvis 1580 og 1571. Spændende bliver det her også at følge oprykker Morten Sørensen efter hans store fremgang i de seneste sæsoner.
Turneringsskemaer for samtlige grupper kan ses her på hjemmesiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *