Skak-OL for U16 landshold
Skive Skakklub har fået udtaget både Jesper Thybo og Rasmus Thøgersen til Skak-OL for U16 landshold, som spilles i Istanbul fra den 29. august til den 5. september. Turneringen spilles med 4-mands hold, hvor man må have en reserve med. Danmark deltager med følgende hold med ratingtal og klub i parrentes efter navnet.
1. Jesper Thybo (1940 , Skive Skakklub)
2. Rasmus Thøgersen (1904, Skive Skakklub)
3. Tobias Ilsø Jensen (1789, FREM Skakklub)
4. Filip Boe Olsen (1755, Hinnerup Skakklub)
5. Sophus Mecklenburg Møller (1669, FREM Skakklub)