Klubben

Simultan med Jesper Thybo

Tirsdag den 17. august havde klubben arrangeret åbent hus, og igen i år havde vi lokket klubbens tidligere medlem, stormester Jesper Thybo, til at spille simultan. 23 tog udfordringen op og meldte sig til kamp mod landsholdsspilleren og tidligere U18 Europamester. Kampen foregik på den måde, at Jesper Thybo gik rundt, og når han ankom til ens bræt, skulle man rykke, hvorefter Jesper efter få sekunders betænkningstid tog sit træk.

GM Jesper Thybo i aktion medens der stadigvæk er 23 modstandere. Jesper var hurtig og brugte sjældent mere end et par sekunder ved hver træk.

Kampen startede kl. 19.15; men der skulle gå en hel time og mere end 20 træk, førend første spiller faldt. Men derefter faldt Skivespillerne på stribe. Dog lykkedes det Oleh Sivachenko at vinde, og i lighed med sidste år lykkedes det også Claes Løfgren og Peter Damgaard Nielsen at holde remis.

Kampen er næsten færdig, og tilbage sidder kun dem med efternavnet Nielsen. Med ryggen til far og søn Frits og Phillip, samt Per i trækket og Peter. Sidstnævnte holdt remis i tårnslutspillet.

En familie fra Tyskland var på ferie på Mors og valgte også at kigge forbi. Sønnen er nemlig FM Oliver Stork, der ligenu bærer titlen U18 mester i Tyskland. Han spillede en god kamp, men måtte dog ned mod stormesteren. Vi takker Jesper Thybo for en god aften.

Alt i alt en rigtig hyggelig aften, der i øvrigt gav mindste et nyt ungt medlem, der også skal med mod bykampen mod Viborg og efterårets klubturnering. Og