Ringkøbing

Ringkøbing Weekend-EMT

Lars Schøning og Lars B. Agger er blandt de 22 deltagere, som bruger weekenden på skaklige slagudvekslinger i Ringkøbing Skakklubs weekend-EMT.

Begge Skive-spillere er med i den mellemste af de tre grupper, og Lars Schøning (1919) har fået en flyvende start med tre gevinster af lige så mange mulige. Lars Schønning vandt først med hvid over tyske Jann Nettelbeck (1835), dernæst med sort over Leif Hamborg, Herning (1739) og senest med hvid over Jens Lund Jensen, Herning (1866).

Knap så prangende er det gået for Lars B. Agger (1791), som står noteret for 1 point efter tre kampe. Et indledende nederlag med sort til Bent Bojsen, Gråsten (1834) er fulgt op af remiser med sort mod Jens Lund Jensen og med hvid mod Jann Nettelbeck.
Turneringen slutter med to partier søndag, heriblandt det indbyrdes Lars-opgør i 5. runde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *