Randers rundbarberet

SKIVE 1 6 – 2 RANDERS 1

Thomas Thybo ½ – ½ Arne Christiansen

Claes Løfgren 1 – 0 Svend Aage Madsen

Jørn Hvid 1 – 0 Henrik Byrge

Lars Schøning 0 – 1 Steen Juul Mortensen

Claus Støvring 1 – 0 Jan Han Petersen

Per Nielsen 1 – 0 Finn Andersson

Thor Hammershøj ½ – ½ Claus Andersen

Phillip Nielsen 1 – 0 Sune Ørbæk Hansen

1. holdet havde ikke leveret særligt prangende præstationer i de seneste kampe, men denne gang blev anderledes!

Vi skulle møde Randers – min gamle klub! – og ingen af holdene kunne før kampen føle sig fuldstændig sikker på at forblive i divisionen, så der var en hel del på spil. Og begge hold havde også afbud – Randers hele 3, mens vi måtte undvære Henrik og Oleg. Heldigvis havde vi fine reserver i Thor og Philip, som var parate til at træde ind.

Per fik meget hurtigt en åbningsfordel da Finn spillede sit Tarrasch-forsvar alt for passivt. Sort blev sat under et voldsomt pres, allerede efter 20 træk kunne Per indkassere en kvalitet, og Finn opgav snart efter.

Thor og Claus tog remis i en uklar stilling med chancer for begge parter – Claus havde en fribonde i d-linjen, men med mange officerer stadig tilbage på brættet var det vanskeligt at afgøre om den var stærk eller svag.

Både Jørn og jeg selv havde fået et godt tryk mod de fjendlige stillinger, og i begge partier kunne vi afgøre sagen ved dobbelte trusler om at trænge ind på 8. række og/eller knuse de fjendtlige kongestillinger. Både Henrik og Svend Aage stod over for afgørende materielle tab, da de opgav næsten samtidig.

Thomas havde en stærk springer mod en dårlig løber i slutspillet mod Arne og forsøgte længe at gøre fordelen gældende; men der var kun et par bønder tilbage på hver side, og Arne holdt rutineret sammen på stillingen uden at vakle.

Lars havde tilsyneladende gang i et farligt angreb mod Steen, men for vild i varianterne i den skarpe stilling og så kunne Steen komme tilbage med afgørende virkning.

Phillip havde opnået stor positionel fordel mod Sune, der havde fået hele to svage dobbeltbønder at trækkes med. Philip angreb i ro og mag de svage bønder, vandt én og var klar til at hente den næste da Sune overskred tiden.

Dagens mest bemærkelsesværdige parti var utvivlsomt opgøret Jan-Claus. Allerede i åbningen opstod der voldsomme forviklinger, og Jan måtte afgive en officer men fik i første omgang hele 4 bønder for den. Ad kringlede veje blev officeren konverteret til en kvalitet for en bonde i Claus’ favør, og til allersidst kunne vor mand ofre kvaliteten tilbage og vinde et bronzespringer-slutspil med den eneste tilbageværende bonde.

Efter dette glimrende resultat kan vi nok vide os sikre på endnu en sæson i 2. division, og med et fornuftigt resultat i den udsatte kamp mod Aars på næste søndag er vi sågar med i kampen om 2. pladsen i gruppen!

En fin dag, men en enkelt ting gør mig dog betænkelig: Desværre er jeg nok ’persona non grata’ i Randers et godt stykke tid fremover…

Claes