Randers rundbarberet

RANDERS 1 1 – 7 SKIVE 1

Arne Christiansen 0 – 1 Dmitry Semenenko
Aage Olsen 1/2 – 1/2 Claus Støvring
Svend Aage Madsen 0 – 1 Phillip Nielsen
Benny Grønhøj 0 – 1 Claes Løfgren
Sune Ørbæk Hansen 0 – 1 Thor Hammershøj
Steen Juul Mortensen 0 – 1 Vagnur Dam
David Maagaard 0 – 1 Per Nielsen
Henrik Hansen 1/2 – 1/2 Morten Fabrin

Randers er jo min gamle klub, og jeg er stadig B-medlem – så trods den overhængende fare for at blive arresteret ved bygrænsen og stillet for en standret under anklage for højforræderi, hvis jeg nogensinde besøger byen igen, bliver det alligevel svært at undertrykke begejstringen over vores fine præstation denne søndag!
Pers parti blev dagens korteste – bare 18 træk! David lagde ud med den skarpe, men næppe korrekte Englund-gambit (1.d4 e5) og fulgte snart op med et officersoffer – eller var det mon en overseelse?! Krudtrøgen lagde sig hurtigt, der var ingen kompensation, og sort opgav.
Mit eget parti tegnede til at blive en vanskelig positionel manøvrekamp, da min modstander i træk 19 overså et midlertidigt kvalitetsoffer der sikrede mig en merbonde, samtidig med at hans bondestilling blev ødelagt. Trods ihærdige forsøg på modspil kunne jeg stille og roligt øge fordelen, indtil det endte i et håbløst slutspil med tårn og to forbundne fribønder mod tårn.
Thor spillede med hvid et stærkt positionelt parti i bedste Capablanca-stil, hvor han havde lidt mere terræn og pressede sin modstander på begge fløje. Trykket steg langsomt, men ubønhørligt, og netop da Thor var klar til et afgørende gennembrud forsøgte sort at redde situationen med nogle desperate ofre. Det var dog ikke noget i det, og med kun få sekunder tilbage opgav han.
Phillips parti virkede længe ret lige, men selv om der ikke var meget materiale tilbage kunne han med en drilagtig springer omkring Randers-kongestillingen skabe store problemer for denne. Og da en ubehagelig fribonde også kom til måtte Svend Aage bruge så meget tid at han overskred ved træk 37 – men da var stillingen også tabt.
Kaptajn Claus og hans modstander byttede temmelig hurtigt damer af og stillingen virkede også udlignet, da Randersmanden tilbud remis efter 17 træk. Claus afslog i første omgang, men rodede sig derefter ud i et eventyr som for den uhildede iagttager forekom temmeligt tvivlsomt, eftersom kaptajnens officerer indtog meget passive positioner på bageste række. Men remistilbuddet blev gentaget og denne gang modtaget.
Næsten ud af det blå fik Vagnur pludselig et kongeangreb, da Steens dronning og flere officerer hyggede sig lidt for meget på damefløjen. Med sin dame og en springer fremtvang Vagnur afgørende svækkelser, og til sidst var matten uundgåelig.
Efter lange og omhyggelige manøvrer og afbytninger var Dmitrys og Arnes parti endt i et knivskarpt og vanskeligt springerslutspil, hvor udfaldet for de omkringstående var helt uforudsigeligt. Egentlig havde det nok været remis ved korrekt spil, men begge havde chancer undervejs – og til sidst fik Dmitry fat i den lange ende, og en fjern fribonde afgjorde kampen til hans fordel.
Morten havde vundet en bonde i midtspillet og forsøgte at gøre den gældende i slutspillet, men modstanderen strittede energisk imod og vor mand fandt ikke den rigtige vej til målet. Det endte med et uligefarvet løberslutspil, som Morten trods merbonden ikke kunne vinde.
Med den store sejr (vi scorede flere points i denne kamp end i de tre foregående tilsammen!) steg håbet om at redde livet i 1. division. Men det er stadig op ad bakke…