Politiken Cup

Politiken Cup 6. runde

Efter 3 runder som klar underdog var Rasmus Thøgersen (2152) tilbage i rollen som favorit. Med hvid vandt han over Jon Machlik, NOR (1973). De første 15 træk var stillingen ret lige, men så sneg fejlene sig ind hos normanden, hvilket Rasmus udnyttede sikkert. Med de 4½ er han 1,71 over forventet score.

Morten Vigh Fabrin (1976) tabte med hvid til Dennis Jørgensen, ØBRO (2230). På vej ud af åbningsfasen gik det galt for Morten. I en svær stillingen lavede han en stor fejl, som førte til at stilling faldt sammen, og Dennis viste ingen nåde. Trods nederlaget er Morten stadig 0,77 over forventet score.

Thomas Thybo (1826) havde hvid mod Thore N. Jensen, Nørrebro Skakklub (1939). Efter de meget imponerende resultater i de tre første runder har Thomas desværre ramt en dårlig stime, og han tabte da også til Thore efter et noget omskifteligt parti. Thomas’s forventede score i de tre senste partier er kun 0,56, så nederlagene var en forventet risiko. Han har dog stadig 1,68 over forventet score, så det har været en rigtig god turneringen indtil videre. Forhåbentlig kommer han tilbage på sporet i 7. runde, hvor han for første gang i turneringen skal prøve at være ratingfavorit.

Lars Foldager Pedersen (1763) havde sort mod Jacob Abildlund Brorsen, BMS (2077). Ingen af spillerne fik for alvor overtaget, og partiet sluttede remis. Med sine 3 point er Lars nu 1,05 over forventet score.

Syvende runde ser således ud for de fire fra Skive:

  • FM Martin Matthiesen, SK68 (2336) – Rasmus Thøgersen (2152)
  • Morten Andersen, Odysseus (2141) – Morten Vigh Fabrin (1976)
  • Thomas Hall, DAN (1600) – Thomas Thybo (1826)
  • Lars Foldager Pedersen (1763) – Jørgen Løvgren Nielsen, Roskilde (2052)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *