DM

Påske er lig med DM

Påsken har traditionelt været en højtid for skakspillere, da det har været her det store DM-stævne med alle undergrupperne er blevet afholdt. Efter 2 år med Corona er DM nu tilbage i påsken. I dag starter Landsholdklassen, hvor man spiller om DM-titlen. Blandt deltagerne her er klubbens tidligere medlem GM Jesper Thybo, som med 2569 er næsthøjest ratet. I dag lægger han ud med at have hvid mod IM Martin Haubro fra BMS med 2391 i rating. Partiet kan følges live fra kl. 14.00 her: https://liveskak.dk/DM/2022/. Fra kl. 14.15 vil FM Mads Boe og IM Rasmus Skytte kommentere rundes partier her: https://www.twitch.tv/danskskakunion

Tirsdag den 12. april starter den næstbedste gruppe Kandidatklassen, hvor vinderen kvalificerer sig til næste år Landsholdsklasse. Her har vi for første gang siden 2014 to deltagere med. Claes Løfgren er med 2123 i rating seedet 15, mens Phillip Nielsen med 2026 seedet 24 af de 30 deltagere. Ratingfavorit er klubbens tidligere medlem FM Rasmus Thøgersen med 2351.

Torsdag starter grupperne for yderligere fire fra klubben. Fode Meldgaard (1744) deltager i Veteranklassen, Jørn Christensen Hvid (2063) og Lars Breinholt Agger (1877) deltager i G5-2, mens Emma Nielsen (1041) deltager i Kort Påske 2.

Turneringens hjemmeside findes her: Skak DM 2022 (skak-dm.dk)