NM i skoleskak
Skrevet af Jan Thybo.
Både Rasmus Thøgersen og Jesper Thybo deltager i NM i Skak i Billund fra fredag d. 14. 2 til søndag d. 16.2 med 2 runder hver dag.
Dansk Skoleskak skriver NM skoleskak, men det er kun i DK, at skolerne står bag – de øvrige lande er det de enkelte skak unioner), så reelt er det RIGTIGT NM i SKAK) – Jeg kan forstå på Mads Boe, at det er historisk betinget, at skoleskakken står for det i DK – selvom det er “lidt kuriøst” at 8 kampe hurtigskak (30 min.), på en weekend på en skole (med IKKE optimale forhold) dannet baggrund af udtagelsen til NM i nærskak (90 min. med 30 sek., tillægstid).
Rasmus er seeded på en delt 3/4 plads i B gruppen (født 1997 og 1998) med 2117 i elo sammen med Egor Norlin fra Sverige (favorit er Johan Sebastian Christensen med 2209 i elo, og Høgni Egilstoft Nielsen fra Færøerne med 2147 i elo). Man skal dog heller ikke glemme Jens Ramsdal fra DK, der altid er stærk i turneringerne, når det gælder. Det er første gang Rasmus deltager i et internationalt mesterskab (enkeltmands skak), dog var Rasmus med til Skak OL for hold u/16 i Istanbul tilbage i 2012.
Jesper er favorit i C gruppen (født 1999 og 2000) med 2156 i elo med Nordmanden Sondre Merkesvik (elo 2022) som nærmeste konkurrent. Der findes dog flere deltagere med tæt på 2000, så intet er afgjort på forhånd, og mange hårde kampe venter.
Jesper er regerende Nordisk Mester, idet han vandt sidste år på Island.
Der er 3, gang Jesper deltager i NM (tidl. Oslo, Norge og Island), men Jesper har solid erfaring fra mange kampe til ungdoms EM og VM, og ved hvor meget koncentration der kræves.
Kampe spilles fredag kl 9 og 15, lørdag kl. 8.30 og 18.00 samt søndag kl. 10 og 16.
Der er live dækning på nogle af kampene (typisk 2 pr. gruppe) og kan følges her: http://www.skoleskak.dk/nm2014-live
Stævnet kan findes her: http://www.skoleskak.dk/nyheder/nm-2014