A-rækken

Skive 3 – Thy 3

Skive 3 – Thy 3: 5½ – 2½.

Et resultat, der kan siges meget godt om. Ingen Skivespillere tabte, forskellen mellem top – og bundhold i rækken, blev understreget, og ikke mindst at vi, indtil Thy 2 har spillet torsdag aften, ligger nr. 1 i A-rækken. Mindre positivt var det at holdet ikke nåede sin forventede score, og i selve kampforløbet var der aftenen igennem udsigt til Skivesejr i flere af de kampe, som endte remis.
Vi kom forholdsvis tidligt foran 2-0 via godt og aggressivt spil af Rene Poulsen og Freddy Nikkelborg, men herfra indløb den ene remis efter den anden. 5 i alt. Sejrens størrelse blev derfor endeligt fastlagt, da det lykkedes Rolf Diderichsen at vinde slutspillet i et parti, hvor stillingen længe var materielt lige, men positionelt udviklede sig med afgørende fordel i form af en fri a-bonde.
Der resterer én runde i årets holdturnering og Skive 3 har, efter en fin sæson, hvor ingen kampe er blevet tabt, stadig en mulighed, omend den nærmer sig det minimale og utopiske, at slutte på rækkens førsteplads. Vi skal møde rækkens ubestridte bundhold fra Aulum, mens Thy møder Herning 3. Resultatet af sidstnævnte kamp kan vi ikke gøre noget ved ud over at håbe, at en del thyspillere af forskellige årsager melder afbud og at de øvrige bare ikke rammer dagen. Derimod kan vi selv gøre noget for at skabe spænding. Strategien kunne være, at score en ud af to på de øverste brætter og på de øvrige 6 brætter score omkring 5-6 point.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *