Horsens Lang Weekend 6. runde
Så blev det Thomases tur til at slå en højere ratet. Det gik ud over Uno Skonnord, ØBRO (2023), som Thomas besejrede med de hvide brikker.
Partiet kan gennemspilles her: http://www.viewchess.com/cbreader/2016/7/17/Game152933609.html
Marius spillede med hvid remis mod Orla E. Jørgensen, Allerød (1695), I åbningen tabte Marius en bonde, som han dog lidt efter vandt tilbage. På trods af at stillingen var materiel lige, havde sort fordel pga. langt bedre bondestruktur. Det dobbelte tårnslutspil, som opstod, var vundet for sort, men Orla fandt ikke de rigtige træk, og til sidst blev det remis, da han ikke havde bedre end at tage remis ved evigskak.
Signe ligeledes med hvid spillede remis mod Jonas Odgaard, SK1968 (1078). Åbningen gik helt galt for Signe, som hurtigt tabte tre bønder. Hun vandt de to tilbage og i et slutspil med dronning og tre bønder til Signe og dronning og fire bønder til Jonas enedes de om remis. Jonas troede måske, at Signe havde fået en evigskak ind, men han kunne have sat en bonde imellem på en af skakkerne og have spillet videre på gevinst.
7. og sidste runde ser således ud for de tre fra Skive:
- Lars Hansen, SK1968 (2257) – Thomas
- Marius – Søren Jensen, Enkeltmedlem (1705)
- Birgit Ditlevsen, Herning (1425) – Signe