Holdskak – Mesterrækken-Rækken, Thy – Skive 2, 4 – 4

Søndag den 26. januar spillede Skive 2 mod Thy. På vej mod Thisted sagde vores kære formand, at han var tilfreds med 4-4, men hvis jeg vandt, ville han gætte på 5-4 i Skives favør. Det var godt at Frode fik dette ”hvis” med i sin forudsigelse, for jeg skulle møde Ove Kroll, der har næste 450 mere i rating end undertegnede. Og for at gøre en kort historie endnu kortere, så gik det som forventet: jeg tabte med hvid i en hollænder efter 24 træk.

På 8. bræt havde Rolf Diderichsen sort mod Per Ottosen. Da jeg mødte Rolf på gangen, var han stadig i chok. ”Det var frygteligt”, lød ordene, ”jeg overså en afdækker”. ”Tabte du en officer?”, spurgte jeg for at bore lidt i tragedien.”Ja – nej – jeg tabte to”, det var frygteligt.

Men heldigvis var der også gode meldinger. På 7. bræt rettede Dim Buizer op på resultatet ved at bytte officererne af, så der tilbage var et vundet bondeslutspil mod Michael René Christensen. ”Det var ganske ukompliceret”, lød det beskedent fra Dim. Det samme kunne Egon Frandsen ikke sige på 6. bræt, hvor han havde sort mod Finn Munk Andersen. Inden for boksning lyder et forslidt udtryk: ”han slår som en hest sparker”. Egon blev udsat for en hest der om ikke sparkede, så til gengæld sprang et sted hen, Egon ikke havde set inden for mulighederne. Han kaldte det hovedrystende for en ”total solformørkelse”. Så stod det pludselig 3-1 til Thy.

Frode var muligvis bange for, at hans position som spåmand for holdet skulle lide skade, og med de hvide brikker på bræt 3 mod Tummas Jacobsen fik han både dronning og tårn stillet op i g-linjen pegende ildevarslende ned mod modstanderens kongestilling. Og det var mere end den kunne holde til.

Jan Pedersen på bræt 4. med de sorte brikker mod Kai Jessen, oplevede en stilling hvor begge parter oprustede uden der rigtig skete noget. Som han selv udtrykte det, så sad han i en stilling som han havde en vis tillid til, og ventede på at kamphandlingerne skulle bryde løs. Det gjorde de så, men stillingen var ikke så holdbar som troet, og pludselig stod fjenden i landet og kongen måtte overgive sig.

4-2 til Thy. På bræt 5. havde Lars Agger hvid mod Egon Rysgaard Andersen. Sædvanen tro spillede Lars et rigtigt kampparti, hvor remis kun er en teoretisk mulighed, og hvor begge parter ingen taktisk mulighed lod gå fra sig. Efter at Lars til slut fremtvang en afbytning af dronningerne sad han med én eller to officerer i overskud, hvorefter modstanderen opgav.

Tilbage sad nu Mirsad, der med sort mødte Jens Christian Grud Sørensen. Det blev et langt parti, hvor Mirsad midt i partiet vandt en kvalitet og fik fremtvunget afbytning af dronningerne. Til gengæld havde modstanderen fået placeret en løber på d6 dækket af en bonde på e5, hvilket betød, at Mirsads ene tårn i lang tid var spærret inde på kongefløjen. Det lykkedes dog til sidst med sikkert og påpasseligt spil at pille hvids stilling fra hinanden. Så Mirsads endte med til sin formands store tilfredshed, at få spådommen om 4-4 til at gå i opfyldelse.