Holdskak – 1. Division, Viborg – Skive, 4-4
Vi ligger jo solidt placeret i bunden af divisionen, men naboerne i Viborg har ikke gjort det meget bedre og kunne med bare tre runder tilbage langtfra vide sig sikre – så der stod en del på spil for begge hold da vi i søndags skulle mødes i Viborg.
De første afgørelser faldt i Jørn Hviid og mit eget parti, der begge blev remis forholdsvis tidligt. Min modstander havde ellers lagt op til slagsmål ved at rokere til den modsatte side, men jeg gjorde klar til linjeåbning og troede faktisk at jeg var ved at få lidt fat da han trak i nødbremsen og fremtvang dronningafbytning og overgang til et helt lige slutspil.
Jørns resultat blev i første omgang påført resultatkortet som 1-0 til Viborg, men da vi i så fald forlangte også at få et point blev det ændret til ½ – ½. Lidt ærgerligt, begge hold kunne med henblik på stillingen i divisionen ellers have været vældigt tilfredse med 1-1.
Lars Schøning’s parti var meget omskifteligt – først manglede Lars en officer, og det så højst betænkeligt ud. Men da jeg kiggede forbi næste gang var Lars foran med et tårn! Modstanderen havde formodentlig sat sin lid til en fribonde der var nået helt frem til 7. række og skuede ind i det forjættede land – men længere nåede den heller ikke, før Lars’ tårn og dame i forening havde jagtet kongen ud på randen og sat den mat.
Styrmand Claus Støvring manglede ligeledes en officer, men blev ikke på samme måde tilsmilet af skæbnen. Modstanderen byttede stille og roligt af til et vundet slutspil, og slap endda for at demonstrere sit eventuelle kendskab til mat sætning med springer og løber.
Thomas Thybo spillede som lyn og torden med hvid i Aljechins forsvar, fire bønder masede frem, og efter en halv snes træk havde han fået en springer solidt placeret på f7 og vandt en kvalitet for en bonde. Men herefter spillede han nok for hurtigt, den lille fordel fordampede og det hele endte med et tårnslutspil som modstanderen med sin merbonde sikkert førte til gevinst.
Fra vores synspunkt var Henriks Smedemark’s parti dagens klart bedste præstation. Han havde med hvid givet en kvalitet, men modstanderens dame måtte helt ned på a1 for at hente tårnet, og det gik slet ikke så nemt med at komme hjem igen. Mens sort på forskellig vis forsøgte at løse dette problem på bekostning af udviklingen, fik Henrik de lette officerer kørt i stilling, og da damen endelig fik vristet sig fri var Henrik klar til at vinde en officer tilbage med en fiks kombination. Det påfølgende slutspil med 2 springere mod tårn var håbløst for sort.
Per Nielsen’s modstander havde også haft problemer med at styre sin dronning, der en overgang dansede rundt i et minefelt. Han slap dog med at give en bonde for at få den fri, og den forsøgte Per så at gøre gældende, til sidst i et tårnslutspil. Med Viborgtårnet var aktivt placeret, og mere end remis kunne det ikke blive til.
Tilbage sad Oleg med en meget fastlåst stilling. Ingen af parterne var indstillet på at løbe en risiko ved at ofre materiale for at få den lukket op, og da modstanderen tilbød remis tog Oleg imod.
Altså 4-4 og ingen forskel i de to holds indbyrdes stilling. Viborg har stadig de bedste chancer for at klare sig.