Holdkamp – C-rækken
Kjellerup 3 – Skive 6 ½-3½
Den forventede score lød på 1,39; men klubbens yngste medlemmer ville det anderledes, da Skive 6 tirsdag aften slog Kjellerup 3 med 3½ – ½. Det var sæsonens sidste kamp, da Skive 6 sidder over i sidste runde.
Først færdig var Marius (1113) på 4. brættet, som spillede mod Søren Smidt (1000). Marius vandt en bonde i åbningen, Modstanderen tvang derefter en dronningafbytning af, hvorefter Marius fandt en god binding, som gav en springer. Derefter kørte han sejren sikkert hjem.
Derefter var det storesøster Signe (1118) på førstebrættet til at trække sig sejrsrigt ud af partiet mod Frede Hvam (1240). Signe vandt modstanderens dronning for et tårn med en flot afdækkerskak, og derefter kørte hun også en sikker sejr hjem.
På andenbrættet tabte Birgitte (1037) en bonde i åbningen mod Erik Munk (1267). Herefter spillede de en fuldstændig jævnbyrdig kamp, hvor ingen kunne finder huller i modstanderens spil. Med under 20 minutter til de sidste 10 træk tilbød Erik Munk remis, og nede med en bonde tog Birgitte imod tilbuddet.
For anden runde i træk var Jakob (1000) sidst færdig på trejdebrættet mod Jan Tastesen (1244). Jakob kom slemt under pres i åbningen, men pludselig satte Jan en løber direkte i slag. I en kompliceret stilling gik Jan til angreb og troede spillet var vundet, da han sagde skak til Jakob med dronningen. Men Jakob kunne tage dronningen med sin løber, hvorefter Jan opgav i en håbløs stilling.
Med sejren slutter Skive 6 af med 14½ af 24. Det rækker til en andenplads i C-rækken, med mindre Holstebro 3 får 7½ af 8 i de sidste 2 kampe. Marius fik 2½ af 4 og et lille ratingtab på 5. Jakob startede med 3 nederlag, men fik derefter 2½ af 3, hvilket samlet giver +11 ratingpoint. Birgitte blev topscorer med 3½ af 6 og en ratingfremgang på 47. Med 3 af 5 og +55 fik Signe holdets største ratingfremgang. (Og for fuldstændighedens skyld fik undertegnede 3 af 3 og en ratingfremgang på 33).
En flot sæson af kredsens uden sammenligning yngste hold med en gennemsnitsalder på kun 11,1 år.