1. divisionHoldskak

Højt at flyve…

SKIVE 1 2 1/2 – 5 1/2 JETSMARK 1

Dmitry Semenenko 0 – 1 Bjarke Jensen
Claus Støvring 0 – 1 Christian Grubert
Claes Løfgren 0 – 1 Shanne Jakobsen
Thor Hammershøj 1 – 0 Lasse Nielsen
Vagnur Dam 1/2 – 1/2 Tommy Clausen
Per Nielsen 0 – 1 Tobias Hoffmann
Frode Meldgaard 0 – 1 Morten Nielsen
Michael Glibstrup 1 – 0 Bjarne Søndergaard

Da vi massakrerede Randers for 14 dage siden var humøret højt – men denne gang kom der minsandten andre boller(!) på suppen…
Det begyndte ellers godt, da Michael ofrede en officer og til gengæld fik et par forbundne fribønder – de rullede uimodståeligt fremad på damefløjen, og efter kun godt en time var det forbi.
Men derefter begyndte uhyggen at brede sig, da det ene dårlige slutspil efter det andet tonede frem. Dmitry manglede en officer uden kompensation, Claus en kvalitet, og Frode og jeg var begge en bonde under i hhv. tårn- og løberslutspillet. Imens måtte Per forsvare sig mod et heftigt kongeangreb, som nok var ved at slå igennem da Pers tid slap op.
Vore modstandere var desværre sikkerheden selv i slutspillene, og en efter en måtte vi ned. Til sidst sad Thor tilbage med en uklar stilling, hvor begge parter havde angrebsmuligheder – men modstanderen lod sig rive så meget med af sine egne chancer at han satte en officer i slag og derefter straks opgav.
Endnu er ike alt håb om at forblive i divisionen ude – men nettet trækker sig sammen!