Herning

Herning Byturnering – 7. runde

Flemming Kamstrup var på en svær opgave mod Jan Rode Pedersen, Skanderborg (2186). Partiet startede fint nok for Flemming, men lige pludseligt kom Flemming en officer bagud, også var der ikke mere at spille for mod sådan en rutineret spiller. Flemming endte med 1 ud af 7, hvilket gav en rating nedgang på 37. Egon Frandsen skulle møde Leif Hamborg, Herning (1678). Med en remis kunne Egon sikre sig en anden plads. Partiet startede med en meget aggressiv Egon, som pressede Leif godt tilbage på brættet, men da Leif fik gennemtvunget nogle afbytninger, var det meget lige, og de blev enig om en remis. Egon fik med 4 ud af 6 en flot anden plads og en rating fremgang på 27. Poul Henning Nielsen mødte en af gruppens favoritter Martin Noe, Herning (1390). Poul Henning skulle hente point mod ham for at holde sit ratingtal. Det startede stille og rolig, og det så ud til, at der var en chance for Poul Henning for at hente point i denne kamp, men efterhånden som partiet skred fremad, begyndte Martin og få overtaget. Det endte også med at Martin snuppede hele pointet. Poul Henning fik 3 ud af 7 og en rating nedgang på 9. Benny Kamstrup skulle i sidste runde møde Simon Amdi, Herning (1000). Rimeligt hurtigt inde i partiet kom Benny meget galt afsted og mistede både dronning og et tårn. Derefter gik der ikke lang tid inden Simon havde sat Benny mat. Benny fik 4 ud af 6 og en flot delt anden plads samt en rating fremgang på 45.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *