Klubturnering

Halvvejs i Efterårsturneringen

Med fire runder spillet er Efterårsturneringen nået ligegodt halvvejs. I tre af de fire grupper har en spiller maksimum 4 af 4. Claes Løfgren har bragt sig suverænt i spidsen af Mesterklassen med minimum 1 points forspring. For at forspringet ikke skal blive større skal Lars Breinholt Agger vinde sine to udsatte partier.

Basisklasse 1 føres af Frode Meldgaard, som også har gjort rent bord indtil nu. Tættest på kan blive Morten Sørensen, som hvis han vinder sine to udsatte partier, kan komme op på 3½ point. Skulle det ske er der lagt op til topopgør i sjette og næstsidste runde med Morten bag de hvide brikker.

Henry Eriksen har bragt sig i spidsen af Basisklasse 3 med 4 point. Han forfølges af Jan Kringstad og Michael Goul, som begge har 3 point.

Kun i Basisklasse 2 er der ikke en spiller med maksimumpoint. Her afgøres midtvejsføring af det udsatte parti mellem Bjarne Torben Madsen med 2½ af 3 og Rolf Diderichsen med 2 af 3. Turneringen slutter tirsdag den 26. oktober og alle resultater kan ses her: DSU turneringssystem (skak.dk)