Ungdoms DM

DM for Ungdom

Rasmus Thøgersen deltog fra den 3/5 til den 5/5 i DM for ungdom i skak.
Turneringen foregik i år i Skanderborg og havde deltagelse af 78 spillere, heraf 13 i den ældste gruppe u 16 som Rasmus spiller i.
Rasmus (2073), startede med remis i første runde mod Thor Joensen (1678), Sejr over Victor Nielsen (1873),
Sejr over Bjarke Vangsgaard (1750), Sejr over Emma Le Besq (1867), men i den sidste og afgørende kamp mod sin ven og træningsmakker fra Odense, Tobias Ilsø Jensen blev det til nederlag.
Det gav 3,5 point, som rakte til en andenplads. Tobias vandt turneringen med 4,5 point. Thor Joensen Viborg blev nr. 3, også med 3,5 point.
Jesper Thybo, der normalt stiller op for Skive Skakklub i u 14 rækken, deltog ikke denne gang fordi han skulle konfirmeres.

I denne forlængede Weekend er Rasmus taget på besøg hos Tobias i Odense, for at deltage i den stærkt besatte 9 runders H. C. Andersen Mind Games, der startede onsdag og slutter søndag.
Turneringen har deltagelse af 5 stormestre og 6 internationale mestre, og Rasmus mødte favoritten Eduardes Rozentalis (2611) fra Litauen i første runde, og tabte.
I anden runde blev det remis mod Søren Jensen (1741) 3. runde vandt Rasmus over Morten Thor Rasmussen (1688).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *