Årets første holdkamp

SKIVE 2 1/2 – 7 1/2 SKIVE 1

Frode Meldgaard 0 – 1 Thor Hammershøj
Mirsad Subasic 0 – 1 Philip Nielsen
Egon Frandsen 0 – 1 Claes Løfgren
Vagnur Dam 0 – 1 Jørn Hvid
Michael Ankersen 0 – 1 Claus Støvring
Rene Poulsen 1/2 – 1/2 Oleh Sivachenko
Morten Sørensen 0 – 1 Per Nielsen
Bjane Madsen 0 – 1 Lars Agger

Som så ofte før indledte vi holdsæsonen med en match mellem klubbens to stærkeste hold. En hård start for 2. holdet – og det blev ikke lettere af at holdet måtte aflevere to spillere til modstanderne, som havde et par afbud. Resultatet taler da også sit tydelige sprog – men helt så ensidigt som tavlen antyder var opgøret nu ikke. Der blev kæmpet godt på alle brætter, og et par af partierne kunne nemt have fået et andet udfald.
Bjarne angreb lidt uforsigtigt med bønderne foran sin konge – og det gav Lars mulighed for at trænge ind på diagonalen ned mod h1 med dame og løber. Det skabte stor ravage og mens kongen forsøgte at redde sig ved flugt tog Lars rigeligt for sig af brikker, og Bjarne måtte opgive.
Claus og Michael spillede lukket Spansk, og Claus fik efterhånden oparbejdet en lille fordel. Men med et frisk offer mod kongestillingen fik Michael udlignet stillingen, og et offer mere, som han desværre ikke fandt, havde sikret en evig skak. I stedet fik Claus redet stormen af og vandt på en central fribonde.
Per fik meget hurtigt en terrænfordel mod Morten og konverterede den til et rasende kongeangreb, som kun kunne afværges med store materielle tab.
Rene og Oleh manøvrerede begge meget omhyggeligt uden at løbe unødige risici, og stillingen havde vist aldrig været ude af balance da de blev enige om remis ved træk 36.
I Phillips og Mirsads parti blev der spillet London – med Phillip som sort! Partiet udviklede sig dramatisk, da de to skaffede sig bondemajoriteten på hver sin fløj, og et hidsigt kapløb tegnede sig forude. Men i træk 40 overså Mirsad (måske i tidnød?) et skinoffer som kunne have givet ham fordel, og i det afsluttende springerslutspil gjorde Phillips mere aktive konge udslaget.
Vagnur havde spillet åbningen stærkt og var godt i gang med at cementere en positionel fordel, da han overså en snedig taktisk finesse fra Jørns side. Vagnur forsøgte at redde situationen med et kvalitetsoffer som da også gav ham et stærkt løberpar, men Jørn fik langsomt stabiliseret stillingen og gjorde sin overvægt gældende.
I Thors og Frodes parti var stillingen ret lige, indtil Frode forsøgte sig med et uheldigt udfald med sin dronning. Så kunne Thor med et bondeoffer få åbnet angrebslinjer mod kongestillingen, og det endte med en mat på 8. række.
Mit eget parti mod Egon var en lang, positionel tovtrækning, hvor jeg fik en lille fordel og tryk på damefløjen. Det mundede ud i et slutspil med løber og en merbonde mod springer – men det var langtfra klart, og der måtte omstændelige manøvrer og næsten 60 træk til før bonden kunne gøres gældende og vi som de sidste blev færdige.