2. division

2. holdet tabte klart i Holstebro

2. holdet skulle forsøge at gentage de gode takter fra Aars imod Holstebro, men det gik ikke så godt som vi håbede på, det blev desværre til et stort nederlag på 6-2. Først færdig var Lars Agger som tabte en skarp stilling imod Ole Østergaard. For Mirsad Subasic på bræt 4 gik det ikke bedre mod Henrik Nielsen. Frode Meldgaard og Egon Frandsen på bræt 5 og 6 gik det ikke stort bedre, de spillede imod Mads Svendsen og Thorkild Borup Nielsen. Så en skidt start på kampen. Men så vandt Michael Glibstrup imod sin tidligere læremester Erling Høiberg det tidligere Vinderup opgør.

Rene Poulsen spillede remis imod Oliver Jakovic på bræt 7. Næst sidst færdig var Emil Diderichsen, som efter kampen mente han spillede lige hårdt nok på at angribe Peter Husted konge, det gav desværre bagslag og Emil mistede et par bønder og så var den kamp afgjort til Holstebros fordel. Til sidst sad vores formand, som havde debut som divisionsspiller og kæmpede imod Holstebro grand old man Kim Schmidt, det blev remis i en kamp som begge spillere kunne have vundet undervejs i kampen. Alt i alt et stort og ærgerlig nederlag, men samtidig må vi også erkende en fortjent sejr til naboerne fra Holstebro.