Mesterrækken

Holdkamp Viborg 2-Skive 3, 5½-2½

I 6. runde mødte Skive 3 op i Viborg på en dejlig solskins søndag. Holdet havde samlet set havde en forventet score på 2,28 og det blev da også til hele 2½ point. Sidste spil sluttede efter hele 4½ timers spil.

Rolf Didsrichsen spillede førstebræt mod Bjarne Reiner Rye Nielsen. Med en rating forskel på lidt over 200 så det hårdt ud for Rolf. Rolf kommer allerede i åbningen bagud med en bonde, og dette forspring fik Bjarne formået at gøre til et fremragende angreb, hvilket kostede Rolf spillet.

Michael Ankersen spillede andetbræt mod Mikael Bach. Efter åbningen var spillet meget lige, dog kommer Ankersen til at stille sig passivt og får ikke det angreb han ønskede. Modstanderen kommer derfor hurtigt til angreb og vender dette til en sejr.

Poul Hempler spillede trejdebræt mod Byrial Jensen, her var rating forskellen på ca. 230 rating point. Efter åbningen er partiet meget lige, dog er der den store forskel at Poul står klart mest aggressivt. Dog fik Byrial byttet meget af, hvilket resulterede i at han kom længst frem i slutspillet. Poul bliver nødt til at bytte sin sidste officer for en bonde, hvilket resulterer i at Byrial får en bonde ned på bagerste række og får en dronning.

Laurits Gorm Dahl spillede mod Lars Jensen. Laurits kommer efter en uortodoks åbning foran med en bonde og står klart bedst. Dog formår Lars at vende dette og får en lige stilling. Laurits spærre sin engen konge inde og Lars venter ikke med at udnytte dette. Han formår at gennemtvinge en afbytning, således at Laurits kommer bagud med en bonde. I det sene slutspil overser Laurits en kombination, som gør at han mister sit tårn. Herefter opgiver han.

Philip Nielsen spillede mod Børge Fisker, der havde små hundrede rating point mere. Efter en hurtig åbning er Phillip foran med en bonde og en kvalitet. Phillip har også en 5 lang bondekæde, som dog forkortes til 4 da dronningerne bliver byttet af. Det er nu løberparret mod løber tårn, og Phillip sætter tårnet på baglinjen og begynder at høste modstanderens bønder. Dog skal han holde tungen lige i munden, da modstanderen forsøger at give evigskak til Phillip, hvis konge ikke rigtigt er kommet med i spillet. Phillip ser dog en mulighed og laver et bondebrud, som giver ham en dronning få træk efter.

Frits Nielsen spillede mod Per Petersen og kom hurtigt foran med en bonde. Han står dog lidt presset og bliver nødt kæmpe sig til en bedre stilling. Dette viser sig dog ikke at være svært, da modstander tillader Frits at bytte sin springer for et tårn. Nu får Frits angrebet og vinder nemt spillet.

Jens Knattrup spillede mod Jens Martin Villumsen. Som altid angriber Knattrup, men han kunne ikke komme helt igennem og under angrebet mister han en bonde. Dog formår han at holde remis, da modstanderen i slutspillet kommer til at lave en lille fejl og Knattrup vinder sin bonde tilbage.

Jan Kringstad spillede mod Jacob Graves. Jan tryller og kommer til at stå klart mest aktivt, men et snedigt kongeangreb fra Jacobs side kommer til at koste Jan en dronning og ultimativt også spillet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *