A-rækken

Holdkamp Skive 4 – Thy 2, 3½-4½

Tirsdag aften var THY 2 på besøg, for at møde Skive 4, og på papiret var Skive 4 favoritter til at vinde.

På bræt 1 spillede Henrik Nyby, med de sorte brikker, mod Per Ottosen. Henrik prøvede gennem hele partiet at presse modstanderen, dog forsvarede modstanderen sig godt, så efter godt to timers spil, aftalte de remis.

På bræt 2, var en hjemvendt Skive-spiller tilbage, efter et halvt års pause fra skakken. Signe S. B. Sørensen havde fornøjelsen af at spille mod Torben Laursen, med de hvide brikker. Det så længe ud til at Signe havde styr på modstanderen, pressede ham allerede fra starten af, men med en lille regnefejl i slutspillet, resulterede desværre i at modstanderen kunne få en modangreb ind på Signe’s rokade, så det endte i et nederlag

På bræt 3, var Marius B. Sørensen, som Signe, også var tilbage ved skakbrættet. Her spillede han mod Uffe Kallenbach, med de sorte brikker. Fra start af, var Marius angrebslysten, han fandt en masse muligheder, desværre forsvarede modstanderen sig imod dem, og det lignede på et tidspunkt, at Marius fangede en springer, dog ville det resulterer i en åben D- og E-linje, så her blev der aftalt en remis.

På bræt 4, spillede Jakob S. Svenningsen mod Poul H. Ladefoged, med de hvide brikker. Jakob kom ellers okay ind i åbningen, desværre regnede han forkert i midtspillet, og før han havde set sig om, var han bagud med en bonde, for senere så at være en smule langt ude med sin dronning, da der også hang en springer. Så et træls nederlag her.

På bræt 5 spillede Jens Porsborg, med de sorte brikker, mod Lasse H. Nielsen. Jens blev under det meste af partiet presset fra alle sider, og det så længe ud til at modstanderen ville komme væltende ind mod hans rokade. Dog fik han en springer op at stå på et farligt felt, og da modstanderen vælger at rykke sin konge til den forkerte side, så fik han en gratis løber for det. Derfra skulle der ikke meget til for at kører den sejr hjem.

På bræt 6 havde Kay L. Larsen, Jonas Bangsgaard, med de hvide brikker. De skulle ikke langt ind i midtspillet, før Kay havde mistet en officer og et tårn, for en officer. Det gik desværre ikke bedre for Kay, da han havde to dobbeltbønder, og han ikke rigtig kunne manøvrere sin sidste officer rundt på brættet. Så et trist nederlag her.

På bræt 7 spillede Henry Eriksen, med de sorte brikker, mod Mogens Møller. Begge spillere spillede meget forsigtigt, og da de ikke rigtig kunne enes om hvem der skulle gå til angreb, blev de enige om en remis.

På bræt 8 havde Niels Jensen de hvide brikker mod Ole Hede Madsen. Niels lagde hårdt ud fra start af, som desværre kostede ham en løber i åbningen. Dog var gejsten ikke forsvundet, da han fik en fint angreb ud af det, og efter det hård arbejde, fik han vundet sin løber tilbage, og fik også sejren kørt hjem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *