Mesterrækken

Holdkamp Skive 3 – Lemvig 1, 2½-5½

Tredje kamp for Skive 3 har været den mest fair kamp ind til videre. Da vi søndag formiddag mødte op i Skive og skulle spille mod Lemvig.

På 1. brættet spillede Rolf Diderichsen sort mod Kim Fuglsang. Rolf kommer smukt ud af et moderne forsvar og ind i et meget spændende midtspil, hvor Rolf skulle holde tungen lige i munden for ikke at komme bagud. Gennem midtspillet var der mange bindinger og andre farer, men Rolf klarerede sig smukt ud af dette, men kom til slut i spillet til at regne forkert, og dette kostede ham partiet. Desværre kunne en stilling ikke findes da der var lidt problemer med noteringen.

På 2. brættet havde Michael Ankersen hvid mod Arne Præstholm. Michael kommer solidt ud af åbningen og ind i et midtspil, hvor han står rigtigt godt. Efter en del afbytninger er de nået til slut spillet, hvor Michael står med mest pres. Desværre kommer det sorte tårn ned og kan begynde at høste bønder og endeligt bytte tårne af. Selvom Michael står langt oppe med både sin bonde og konge er dette ikke nok. 0-1.

På 3. brættet havde vi Poul Hempler. Som sort mod Bent Olsen havde Poul en hård kamp foran sig. Efter en uortodoks åbning kom Poul hurtigt ind i en meget spændende stilling, hvor man hele tiden skulle holde øje med de svage punkter i stillingen. Efter mange gode afbytninger fik Poul en solid stilling til slutspillet, som endte med at være springer og tårn for begge spillere. Her blev de enige om en remis, endnu et flot resultat fra Poul.

På 4. brættet spillede Laurits Gorm Dahl hvid mod Morten Jensen. Fra et Scilliansk forsvar kommer Laurits ind i et spændende midtspil med masserer af muligheder. Af ukendte årsager lukkede Laurits sin løber inde, og man skulle tro at dette ville være slutningen på spillet.

På 5. brættet spillede Phillip Nielsen sort mod Egon Møller. I rundens længste parti mht. træk spillede Phillip endnu et fantastisk spil. Med lynets hast havde han allerede nået slutspillet, hvor han stod til klar fordel. Han udnyttede denne fordel og vandt spillet med glans.

På 6. brættet var Frits Nielsen hvid mod Ole Christensen. Hurtigt i spillet viser Frits Ole hvem det er, som bestemmer. Den hvide springer kommer ned i den sorte stilling, og dette resulterer i at Ole må sige farvel til sit tårn. Man kunne tro at Frits var blevet lidt overmodig, da Ole nu får lov til at høste et par bønder fra dronningefløjen og senere den hvide springer. Frits bliver nødt til at omrokerer sin konge og det hele ender med at presset bliver for stort. 0-1.

På 7. brættet var Jens Knattrup sort mod Frede Vognstoft Andreassen. Jens åbner med en Pirc og således et meget solidt spil. Bønderne flyver frem for begge spillere men Jens kommer bedst ud af det. Dronningen kommer langt op i den hvide stilling, og Frede er nødt til at rykke kongen væk fra baglinjen. Jens udnytter presset og vinder spillet i træk 45.

På 8. brættet var Jan kringstad hvid mod Søren Hedegaard. Åbningen var noget andet end før set. Allerede i træk 8 står begge dronninger i slag, og med løfte om mere afbytning. Der skal dog gå lidt længere tid før damerne kommer af brættet. Hen mod træk 24 er alle officerer udover et tårn hver byttet. Jan kommer desværre til at lave et par uheldige træk, som resulterer i at han mister flere bønder. Det går kun en vej, og det er nedad. Dog havde Jan i træk 32 en mulighed for at komme med i spillet igen, men han flytter kongen forkert. 0-1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *