Xtracon Chess Open

Heller ikke i de sidste fire runder lykkedes det for alvor for de fire Skive-spillere at lave point mod højere ratede spillere.

Det lykkedes dog for Lars Foldager Pedersen i 9. runde med hvid at spille remis med Casper Yukun Liu, BMS (2168). Undervejs lignede det endda en sejr til Lars, som var kommet klart bedst fra åbningen. Partiet kan spilles igennem: Her I 7. runde var det blevet til en sejr med hvid over Bo Munksgaard, Præstø (1662), mens det i runde 8 blev til nederlag med sort til Richard Lilja, Skørping (2103). I 10. og sidste runde vandt Lars over dansk/engelske Abigail Riis Weersing (1709). Hermed nåede han op på 5,5 point af 10 mulige, hvilket sikrede en ratingfremgang på 12 til 1919.

Thomas Thybo sluttede også på 5,5 point, men her kostede det 11 ratingpoint, så tallet nu lyder på 2095. De sidste fire partier sluttede med nederlag med hvid til henholdsvis FM Viktor Haarmark Nielsen, ØBRO (2245) og FM Dennis Nasshan, Tyskland (2314) samt gevinst med sort over Alexander Torp Jørgensen, ØBRO (1858) og Leif Reinert Fjallheim, Færøerne (1883).

Claus Støvring sluttede ligeledes på 5,5 og måtte se ratingtallet gå fra 2020 til 2007. Efter remis med sort mod Daniel Andersen, Frederikssund og nederlag med hvid til Odin Nikolaj Heier, Norge (1863) lykkedes det at få stoppet ratingblødningen med to sejre. Først med hvid over Benjamin Halvorsen, Norge (1789) og til sidst med sort mod Guntram Hilbenz, Tyskland (1845).

For Poul Hempler sluttede det med to nederlag med sort mod henholdsvis Ole Knudsen, Aalborg (1884) og Arne Meurman, Sverige (2014). Iden da var det blevet til sejr med hvid over Ted Sandbech, Klippan (1687) samt remis med hvid mod Arne Christiansen, Randers (1990). Arne tilbød remis i træk 16, hvilket Poul valgte at tage i mod, da stilling så lige ud og modstanderen trods alt havde noget mere i rating.

Jakob Glibstrup sluttede også på 5,5 af 10 og måtte af med 16 ratingpoint. Han sluttede af med nederlag med hvid mod Jeroen van der Bersselaar, Holland (2161) og FM Frank Buchenau, Tyskland (2294) og gevinst med sort over Morten Rasmussen, enkeltmedlem (1752) og Daniel Tuk Hartsø Jarlskov, Nørrebro (1625).

Jan Thybo havde som 6. lavest ratede en hård turnering med en forventet score på 2,4 af 10. Da han i de sidste torunder endelig mødte lavere ratet modstand slog han til med to gevinster med sort over først Alina Shehzad, Norge (1100) og Paul Iver Johansen, Norge (1205). Iden da var det blevet til nederlag med sort til Aase Morling, Taastrup (1504) og med hvid til Jonbert Marius Sune Jensen, Nørrebro (1331). Med 3 point vandt Jan 27 rating point. Turneringen blev vundet af den blot 13 årige inder GM Praggnanandhaa (2540) med 8½ af 10. Alle resultaterne kan ses: Her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.