Status i Klubturneringen

37 deltagere er nu cirka halvvejs igennem Forårsturneringen, og i mestergruppen tyder alt på, at vinderen skal findes blandt de tre ratingfavoritter, Henrik Smedemark, Claes Løfgren og Thomas Thybo.

Claes er kommet bedst fra start med 3 point af 3 mulige, heriblandt en gevinst over Thomas, som har 2 af 3, mens Henrik har 2½ af 3 efter at have afgivet en remis mod Michael Glibstrup. Fjerdepladsen indehaves p.t. af Lars B. Agger, som med 1½ af 4 stort set har nået sin forventede score for hele turneringen allerede nu.

Basis 1 tegner mindst lige så spændende, idet der stadig er mange seriøse bud på en vinder. To af de unge, Laurits Dahl og Jonas Baake, deler førstepladsen med 2 point af 3, men de kan se frem til hård kamp fra især Evan Thomsen, der gør comeback til klubturneringen efter en længere pause, men også fra Mirsad Subasic og Emil Diderichsen. Evan har lige nu 1½ af 2, Mirsad har 1½ af 3, mens Emil står noteret for 1 af 2.

Basis 2 ligner lige nu den mest afklarede gruppe, idet ratingfavoritten Klaus Kristensen med 3 af 3 ser ud til at være i fin kontrol. Jens Porsborg er nærmeste forfølger med 2½ af 4, mens oprykkeren, Philip Nielsen, har fortsat sine fine takter fra Vinterturneringen ved af samle 2 point i sine 4 partier. Dermed har han allerede tjent yderligere 20 ratingpoint til kontoen, og han har altså 3 partier tilbage til at få endnu mere ud af det.

I basis 3 hæfter man sig ved, at to af klubbens nye medlemmer, Niels Jakob Goul og Michael Goul, begge har fået en fornem start med 3 point af 4 mulige, og de deler dermed førstepladsen med Henry Eriksen. Alt er dog endnu åbent. Andreas Vang Lyhne Jensen og Jan Thybo lurer i baghjulet med 2½ af 3, Willy Bracht har 2½ af 4, og de to højestratede, Niels Jensen med ½ af 1 og Kay Larsen med 2 af 4 er også stadig i høj grad med i opløbet.

De tre sidste runder + de udsatte partier spilles efter påske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.