Politiken Cup

Politiken Cup 7. runde

Rasmus Thøgersen (2152) kom med sort skidt fra åbningen mod FM Martin Matthiesen, SK68 (2336) og er bare en bonde nede, da Martin spiller 17.Sdb5? Hvor Rasmus i nedenstående stilling har en stor chance for at komme tilbage i partiet.

17.-,Sxe4 ville her føre til en lige stilling. En af varianterne er 18.fxe4,Dh4+ 19.Lf2,Txf2 20.Dxf2,Dxe4+ 21.Kd1,Sd3 Hvor enten evigskak eller et lige slutspil vil blive resultatet. Rasmus fandt desværre ikke trækket og Martin gav ikke flere chancer væk.

Morten Vigh Fabrin (1976) tabte med sort til Morten Andersen, Odysseus (2141). Hvid opbyggede gennem åbningen et lille pres som gradvist blev større og større og førte til gevinsten.

Thomas Thybo (1826) havde sort mod Thomas Hall, DAN (1600). Efter et meget omskifteligt parti blev det remis. Dermed er Thomas tilbage på pointsporet, hvilket nok er vigtigere, end at efter forventet score skulle have vundet.

Rundens lyspunkt set med skivebriller var partiet. Lars Foldager Pedersen (1763) – Jørgen Løvgren Nielsen, Roskilde (2052). Lars vandt efter et flot angreb. Partiet kan ses her.

Ottende runde ser således ud for de fire fra Skive:

  • Rasmus Thøgersen (2152) – Ola Westerlund, SWE (1869)
  • Morten Vigh Fabrin (1976) – Christian Gottschalk, Nørresundby (1716)
  • Thomas Thybo (1826) – Andreas Tenold, NOR (1423)
  • Nathan De Strycker, BEL (2097) – Lars Foldager Pedersen (1763)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *