Indbyrdes opgør i mesterrækken 2011

Det blev til den ventede storsejr til Skive I i det indbyrdes Skiveopgør i mesterrækken. Resultat: 7-1.
På førstebrættet havde Jesper Thybo bedre styr på åbningsvariaterne end Lars Agger og vandt med sort.Henrik Smedemark førte de hvide brikker til sejr mod Lars Schøning på bræt 2 i et parti, hvor der trods hvid initiativ i hele partiet måske var remisfare en kort overgang.På bræt 3 blev det til en gevinst til Claus Støvring over Mirsad Subasic i et parti, som tippede til sorts fordel i den sene åbningsfase. Fjerde brættet gav den eneste sejr til Skive 2, da Egon Frandsen vandt med sort over Frode Meldgaard. Frode forsøgte i en lidt dårligere stilling at skabe gevinstchancer, hvilket gav bagslag. Der kunne måske også godt have været point til Skive 2 i partiet på 5. bræt, men Rasmus Thøgersen endte med at hive det længste strå mod René Poulsen. Når Flemming Kamstrup har de hvide brikker, er det ofte fuld fart frem, og det fik Jens Knattrup at føle i et parti, hvor Flemming bedømt fra tilskuerpladserne havde fuld kontrol. Lidt vanskeligere havde Jørn Hviid det i partiet mod Klaus Kristensen, men da Klaus tøvede med at kaste alt frem i modangreb, gik Jørns angreb rent ind med gevinst til følge. Det sidst færdige parti var 8. bræt. Her endte Søren Agerbæk med at slide Torben Thøgersen op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.