A-rækken

Skive 3 – Morsø

Holdkamp – Skive 3 – Morsø: 4 – 4.

Resultatet var umiddelbart en skuffelse – både med hensyn til forventninger og det faktiske kampforløb. Godt nok fik Knattrup kludret en springer væk i åbningen, men vi skulle ikke længere hen end halvvejs i matchen, før vi førte 3 – 0 qua komfortable sejre til først Rasmus Quist og kort efter Klaus Kristensen og Rolf Diderichsen. Men så kom der grus i maskineriet. Jørgen Pedersen blev overspillet af en velspillende Jonas Plejdrup og da også Søren Agerbæk og Jens Knattrup måtte erkende nederlag, så det pludselig ikke helt så lovende ud. Tilbage var 2 kampe med uklare stillinger. Første afklaring kom, da Freddy Nikkelborg kom ud af nogle dramatiske forviklinger med en springer oppe, men desværre tabte Rene Poulsen et opgør, hvor han ellers havde haft initiativet kampen igennem, men måske tøvede for længe med et lovende tårnoffer.
4-4 og fortsat nr 3 i A-rækken. Vi kunne have taget andenpladsen med blot en helt smal sejr, men sådan skulle det ikke gå. Fremadrettet ser det dog fornuftigt ud, da vi har det tilsyneladende nemmeste program af de 4 bedst placerede hold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *