Skive 3 – Ikast

Skive 3 var på en vanskelig opgave ude mod Ikast, som tydeligvis er stærkere hjemme end ude. Ikast var på ratingtallene svage favoritter, men for femte gang lykkedes det Skive 3 at score matchpoint. Denne gang via et 4-4 resultat, som bragte holdet op på A-rækkens andenplads.
Kampen havde Ikast i teten fra start. Knattrup kom efter åbningen ud i et ubehageligt pres, som nogen tid efter førte til nederlag. Siden fulgte remisér ved Agerbæk, Rene Poulsen, Klaus Kristensen og ikke mindst Rasmus Kvist, som imponerede med pointdeling på 1. bræt mod Flemming Storgård. Hen mod slutningen måtte Nikkelborg give op og stillingen var kritiske 4-2 til Ikast. Men først fik Rolf Diderichsen i træk 66 forvandlet den fordel, han opnåede i træk 16 til et helt point. Sluttelig lykkedes Peter Damgård efter flot spil mod en stærk modstander at sikre det uafgjorte 4-4 resultat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.