NM i Skoleskak, 1. runde

Ved NM bruges betænkningstiden 90 minutter til hele partiet plus 30 sekunder pr. træk, men uden ekstra tillæg ved træk 40. Dette betyder, at man kan komme i en slags evig tidnød, hvis man for tidligt får brugt størstedelen af sin tid. Dette skete for Marius i første runde af NM i skoleskak, hvor han havde hvid mod Hugo Vernberg, Sverige (1669).

Åbningen blev dragevarianten i siciliansk, og allerede her brugte Marius en del mere tid end modstanderen, hvilket var lige ved at få afgørende betydning for partiets resultat. Trods det ekstra tidsforbrug fik Marius ikke rigtig skabt nogen fordel i åbningen, og der blev byttet en del brikker af. Partiet endte ud i et slutspil med løber og fire bønder til Marius og springer og fire bønder til Hugo. Desværre var bønderne fordelt på begge fløje, og de sorte brikker var mest aktive, så det så en overgang kritisk ud. Heldigvis lykkedes det dog Marius at holde remis, selvom han de sidste 15 træk var hårdt presset på klokken.

De første træk er taget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.