Møblér Cup

I basis 4 gik Jeppe glip af sidste runde, men han fik en fin DSU med 2/5. Andreas Lyhne Jensen mødte vores egen Claus Dam. Andreas kom fint ud af åbningen, men i midtspillet fangede Claus Dam ham i en familieskak. Andreas endte med 2,5/5, hvilket gav 16 rating-point. Det bliver spændende at følge Andreas og Jeppe i klubturneringen efter sommerferien. Claus Dam blev nummer to i gruppen med 8 deltagere med 3,5/5.
Også i basis 4 mødte Jakob Schultz Svenningsen Holstebros junior, Alexander Kaas. Først vandt Jakob en bonde, og lidt senere lavede Jakob en smart afdækker, som han vandt en officer på. Herefter kørte han sejren sikkert hjem. Jakob endte på 3. pladsen og kunne tage 100 kr. og 9 rating-point med hjem.
I basis 3 mødte Signe Sofie Bøss Sørensen vores egen Jens Porsborg. Signe kom fint ud af åbningen, men i midtspillet spillede hun lidt for aggressivt, før rokaden blev lavet. Jens fandt de rigtige træk, og Signe måtte indkassere et nederlag. Signe endte med 1,5/5 og måtte smide 74 ratingpoint i Holstebro; men det er ovenpå en ratingfremgang på flere hundrede de seneste måneder.
I basis 2 mødte Marius Bøss Sørensen Niels Aage Kristensen (1534). Det blev en lidt spøjs åbning (1. e4, c6, 2. Sf3, d6), som Marius kom bedst ud af. Men han fik ikke rigtig omsat forspringet i udvikling, og partiet bølgede lidt frem og tilbage. I træk 39 gav modstanderen Marius lov til at gå frem med en fribonde, som modstanderen lidt overilet ofrer en kvalitet på. Herefter kørte Marius sejren hjem. Marius fik 2/5, så selvom han måtte lægge 27 rating-point, så er det et flot resultat ovenpå en eksplosiv-ratingfremgang de seneste måneder. Det var første gang, at modstanderne havde 1474-1672 i rating.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.