Mangekamp mod Viborg

Her ved sæsonstarten havde Viborg Skakklub inviteret naboerne fra Skive Skakklub på kaffe med brød samt en dyst på hele 21 brætter, dvs ca. halvdelen af Skives medlemmer mod ca. en tredjedel af Viborgs. Værterne stillede op som favoritter med 5 1. divisionsspillere på toppen, mens Skives bedste folk spiller i 2. division. Men det blev en uhyre spændende kamp, hvor navnlig de yngre spillere kom i fokus. På topbrætterne vandt Skivetalenterne Jesper Thybo og Rasmus Thøgersen således over IM Jens Ove Fries Nielsen og Olav Dalsgaard Larsen. For Viborg var det bl. a. den nytilkomne Tjeleelev Thea Nicolaisen og den helt unge Jacob Graves, der viste flaget med gevinster. Formandsopgøret på 6. bræt vandtes af Skives Frode Meldgaard, der vendte en ellers klar tabsstilling mod Viborgs Morten Fabrin til gevinst. Stillingen i kampen var uafgjort 10-10, da Henrik Smedemark fra Skive ved 3. bræt sad med en fordelagtig stilling med merbonde mod Søren Ejdum i det opståede løber mod springer-slutspil. Imidlertid vendte dette parti til sidst, da Smedemark satsede og ikke ville affinde sig med remis, så da røgen herefter var lettet, sluttede det spændende opgør med en Viborgsejr på 11-10. Mon ikke vi mødes til revanchekamp i Skive i 2014?

Resultaterne:
Jesper Thybo, 2143 – Jens Ove Fries Nielsen, 2393. 1-0
Rasmus Thøgersen, 2076 – Olav Dalsgaard Larsen, 2303. 1-0
Henrik Smedemark, 2032 – Søren Ejdum, 2165. 0-1
Erling Møller Nielsen, 1971 – Claus Rossen, 2115. 0-1
Lars Agger, 1930 – Peter Graves, 2065. 0-1
Frode Meldgaard, 1911 Morten Fabrin 2001. 1-0
Jørn Hviid 1863 – Thomas Højbjerg, 1861. ½-½
Egon Frandsen, 1808 – Thea Nicolaisen, 1801. 0-1
Dim Buizer, 1770 – Jens Bak Larsen, 1801. 1-0
Rene Poulsen, 1618 – Tor Joensen, 1734. ½-½
Søren Agerbæk, 1605 – Bjarne Nielsen, 1728. 1-0
Poul Henning Nielsen, 1558 – Leo Jørgensen, 1701. 0-1
Rolf Diderichsen, 1545 – Mette Dalsgaard Larsen, 1603. 0-1
Thomas Thybo, 1442 – Ketil Thomsen, 1492. 0-1
Klaus Kristensen, 1429 – Thomas Overgaard, 1401. 1-0
Freddy Nikkelborg, 1411 – Sigurd Boisen, 1371. 1-0
Jens Knattrup, 1340 – Bent Frederiksen, 1353. ½-½
Jens Porsborg, 1286 – Fritz Videbech, 1337. 1-0
Jan Thybo, 1120 – Johs. Sørensen, 1312. ½-½
Claus Dam, 1079 – Hans Kurt Jacobsen, 1152. 0-1
Martin Bisgaard, 1000 – Jacob Graves, 1000. 0-1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.